Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 144 Husdyrenes Ernæring og Pleje. hovedet kunne tilvejebringe i vore Stalde, og gælder dette da i særlig Grad over for de unge Dyr i Udviklingsperioden. Faaret og Hesten stille de storste Fordringer i Retning af frisk, ren Shift For Hestens Vedkommende, af hvilken vi kræve stor Muflelanstrengelse og stor Energi, altsaa et stærkt og godt udviklet Nervesystem, er Fordringen let forstaaelig, og jo mere Kraft og Energi vi fordre udfoldet i en vis given Tid, desto ftørre bliver Kravet til Luftens Godhed. Af den Grand fordrer Væd de lobshesten renere Luft end Arbejdshesten, saa meget mere som den forste opholder sig længere i Stalden end den sidste. Faaret — af Oprindelse et Bjcergdyr — flatter i huj Grad frist Luft, og en saadan er tilmed en Betingelse for en god Uld. Kvæget og Svinet ere de mindst nojeregnende, hvilket dog, som i ovrigt alt nævnet, ingenlunde maa forstaas, som om Luftens Renhed for dem er en ligegyldig Sag, tværtimod; men da det ikke er Mnsklernes og Nervernes Ud- vikling, det kommer særlig an paa her, ville mulige Mangler ikke foraarsage et saa stort Onde som hos de andre Husdyr og særlig jo ikke hos Fededyr, der kun have en kort Levetid. 8. Som Regel forlange vi, at vore Hllsdyr — ved Udstraaling — selv skulle besorge Opvarmningen af det Rnm, i hvilket vi indeslutte dem; og det kunne de ogsaa, de ere i og for sig gode Varmefrembringere, men de ere sam- tidig en Kilde til Luftens Fordærvelse. Ved Aandingen formindskes nemlig Luftens Indhold af Ilt, og foroges Kulsyre- mængden, saa at denne sidste endog kan stige til 7.2 pro mille (i en Hestestald), hvilket er omtrent 16 Gange saa megen Kulsyre, som den fri Luft indeholder. Hertil kommer endvidere Luftens yderligere Fordærvelse ved de organiske Stoffer, der udstilles, dels med Hudens Uddunstninger, dels gennem Aandedrcettet, og som give den indelukkede Luft dens modbydelige Lugt og maafle bidrager mest til Luftens Fordærvelse. Det vil derfor være let forstaaeligt, at i samme Grad som vi, fordi Stalden ikke er lnnt bygget, maa holde tillakket og spare paa Luftfornyelsen for at vedligeholde den tilbørlige Varmegrad, i samme Grad fordærves Luften, og derfor er det af saa stor Vigtighed, at Stalden for de Husdyrs Vedkom- mende, der fordre en hsjere Temperatur, bygges saaledes, at den bliver lun. For at holde en blot nogenlunde frist Luft i Stalden, nemlig en saadan, hvor Kulsyremængden er godt dobbelt saa stor som i fri Luft, kræves, at Luften fornyes 800—900 Gange i Dognet, men en saa betydelig Luftfornyelse finder end ikke Sted selv i de mest fortrinligt indrettede Stalde. Der er derfor al Grund til at skænke Luft- fornyelsen særlig Opmærksomhed i den daglige Staldpleje. En anden Kilde til Lllftens Fordærvelse i Stalden er Gsdningen og Urinen, idet disse Udtsmmelser Under deres Gæring udvikle Svovlbrinte og Ammoniak, to Luftarter, der ere meget stadelige. Et jævnt og teet Gulv, hvor en god Renholdelse er mulig og anvendes, vil her kunne mindske Ulemperne og hjælpe meget til at holde Luften god, samtidig med, at et saadant Staldgulv forebygger Spild af den værdifulde flydende Gødning. Varmegraden i Stalden bor altid være saa jævn som muligt