Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Husdyrenes Opholdssteder og den deraf afhængige farlige Pleje.
145
Selve den snskelige Varmegrad afhænger fuldstændig af, hvilke Dyr vi have
for os, og hvorledes vi i det hele taget arbejde med disse. Jo hsjere
Varmegrad vi holde i vore Stalde, desto kælnere blive Dyrene, og desto
ftørre Fordringer stille de til omhyggelig Pleje i Almindelighed. Den for
de enkelte Hllsdyr gavnligste Staldtemperatur vil blive1 angivet andetsteds
i dette Værk; her flal kun bemærkes, at over for samtlige Husdyr er det en
Hovedsag, at de vokse op i jaa frisk Luft som vel muligt, for at de kunne
udvikle sig snndt, kraftigt og harmonist, og de ville derfor være bedst tjente
med at færdes uilder lavere Temperaturforhold end de udvoksede Individer
og ved saa vidt muligt at have Adgang til Bevægelse i det fri, selv om Op-
drætningen under saadanne Forhold kræver noget mere Stof.
b. Hudplejen.
Under Opholdet paa Stald ere vore Husdyr stillede under mere eller
mindre uheldige Forhold med Hensyn til Hudens Renholdelse. Dels er
Huden udsat for Forurening paa forskellig Maade, dels ere Dyr, der
holdes paa Stald, for storste Delen unddragne den naturlige Rensning af
Huden, som Under forflellige Former finder Sted under Ophold i det fri.
For derfor at kmme holde Huden ren, saa Dyret foler Velvære, og for at
den store Virksomhed, der foregaar i Huden (je S. 28 o. flg.), stal for-
lsbe uhindret i Stofstiftets Tjeneste, er det nødvendigt, at vi træde til og
anvende en kunstig Hudpleje. Ved Hudplejen kan i øvrigt tilsigtes 2 Ting:
1) Hudens Renholdelse, 2) en forøget Virksomhed i Hilden som Redflab i
Stofvekslingens Tjeneste.
Hos alle Husdyr er Lavmaalet af Fordringerne til Hudplejen: Hudens Ren-
holdelse, men hvorvidt man gennem Hudplejen vil pirre Huden til øget Virksomhed,
afhænger af Forholdene. Det er nemlig saaledes, at i samme Grad, som vi gennem en
kunstig Hudpleje fremkalde en forøget Virksomhed i Huden ved at lokke Blodet til
denne og derigennem lette Lungerne i deres Virksomhed, i samme Grad gøre vi Dyret
kælent og maa rette hele Plejen herefter. En stærkt udviklet Hudpleje er uforene-
lig med Haardforhed, paa lignende Maade som hoj Varmegrad i Stalden er det.
Heraf vil det skønnes, at en særlig omhyggelig Hudpleje er paa sin Plads hos Luksus-
hesten, hos Malkekvæget, hvor dette er hojt udviklet og Genstand for omhyggelig
Pleje og Behandling i sin Helhed samt hos Fedekvceget, medens Fordringerne til Hud-
plejen hos Arbejdshesten og Ungkvæget er stet Fyldest, svarende til Hensigten,
gennem god Renholdelse. — Svinet bor ogsaa holdes rent, og det er en stor Mis-
forstaaelse at tro, at Svinet ynder „Svineri". — Over for Faaret bliver Hudplejen
væsentligst kun forebyggende.
Hudplejen ivcerkscettes ved Afgnidning med Halm, ved Borstning, Strigling, Vadsk-
ning samt ved Tildækning og Anvendelse af Strøelse.
II. Rggt as grcessende Kreaturer.
Fra Sundhedsplejens Standpunkt betragtet er der næppe Tvivl om, at
Lssgang eller Lssdrift er at foretrække for Tojring, og da navnlig over for