Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

. i -.. - - UMMWWM ' - 146 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Kreaturerne under Opvæksten; thi herigennem gives dem Lejlighed til en saadan Bevægelse, ander hvilken en sund, harmonist og livskraftig Udvikling bedst stemmes, ligesom de ogsaa ved Lssgang bedre modstaa Ublidt Vejrlig. Lss- gang tillader ogsaa, at Dyrene forsyne sig med de Planter, de holde mest af, og vrage saadanne, som ikke passe dem, samt at de faa Græsset saa fristt, som det kommer. Derimod er det utvivlsomt mere skonomisk at anvende Tsjring, da der paa denne Maade nedtrcedes og vrages mindre. Los drist fordrer et ftørre Græsareal og frembyder ogsaa storre Vanskeligheder for en ligelig Ernæring Sommeren igennem end Tojrmg. Over for det voksne Kvæg ville For- delene ved Tojring som Regel være saa store, at denne Form for Afgræsning vil blive foretrukken. For ovrigt ville de lokale Forhold her spille en afgørende Rolle (Jordbunds- forholdene — Plantevæksten). Paa udstrakte og til Dels tarvelige Græsarealer vil Losgang selvfølgelig være selvskreven, ligesaa paa Engbund, der let trædes op, samt paa ny, noget blode Kløvermarker. At lade Kreaturerne straks om Foraaret efter Udbindingen i nogle Dage i Losdrift gaa over Græsmarkerne, kan være anbefaleligt for at give Græsset en jævn Afkortning over det hele og derved forebygge, at det paa det Stykke, der sidst aftojres, bliver for gammelt og for langt. Bed Aftojring bor man lade Kreaturerne nogenlunde tage Græsset med, ikke lade dem „jaste" i det ved at give dem for store Tøjreslag eller paa den anden Side lade dem gnave Haardt i Bunden. Der er en passende Middelvej, som dygtige og fornuftige Røgtere nok ville vide at folge, og man maa hellere flytte en Gang mere end give for meget ad Gangen. Der kan være Anledning til at minde om, at Mangel af Grces lettere opdages, og at man derfor ogsaa snarere boder paa denne Mangel, naar der anvendes Tojring, end ved Løsdrift, hvilket Forhold maaske kan for- klare, at man i adskillige Tilfælde mener at have haft daarligere Resultater ved Losdrift end ved Tojring, særlig med Hensyn til Ungkvæg og Kalve. Losgaaende Kreaturer bor have fri Adgang til godt Band, og tøjrede Kreaturer (Heste og Kvæg) vandes 2 Gange daglig. — Ikke at vande Faarene om Sommeren er ikke alene i den varme Tid Dyrplageri, men ogsaa hojst uøkonomisk. De bor vandes, saavel som Heste og Kvæg. Paa Grces vil der sjældent være Grund til at anvende nogen egentlig Hndpleje; Dyrene snavse sig ikke til, og Huden renses for Skeel og Stsv, dels ved Dyrenes Bevægelse, dels ved Vindens og Regnens Hjælp. Der- imod kan der paa Græsgangen blive Tale om at beskytte Dyrene mod Vejret (Kulde — Regn — stærk Blæst — Solhede) og mod Insekter. I dette Djemed er Anvendelsen af Dækkener anbefalelig, og de brUges en Del for Koens Vedkommende. For lssgaaende Kreaturer (Heste, Kvæg og Faar) vil et Skur, i hvilket de kunne ty ind baade i Kulde og Solhede, gøre særdeles god Nytte, og et saadant burde i Grunden aldrig savnes. — Over for vore Malkekoer skal her kun mindes om, at det er i hsj Grad uokonomifl at lade dem fryse paa Marken i koldt, blæsende og vaadt Vejr. Og dog er dette en Fejl, der altfor ofte begaas.