Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

— MM 152 Heste». Plads i Hesteavlens Historie, ikke blot fordi den i sine bedste Individer afgiver den stsnneste, mest formfuldendte Hestetype, men ganste særlig fordi den som Stamfader til den engelske Fuldblodsrace har faaet en stsrre eller mindre Indflydelse paa saa godt som alle bekendte Kulturracer. Inden for den orientalfle Hesterace anses Drkenaraberne for de bedste, og blandt disse indtage igen Hestene fra Provinsen „Nedshed" i det indre Arabien den fornemste Rang. Den bekendte franste Hippolog, G ay ot, Udtrykker sin Be- gejstring for denne Hest i folgende poetiske Linier: „Den ædle arabifle Hest, denne fsdte Aristokrat blandt Hestene, indeholder alle Artens Grundegenskaber, de heldigste fysiske Forhold, de bedste Proportioner! Alt harmonist, alt i Ligevægt! Man ser straks, at den er flabt som et Billede paa Kraft og Udholdenhed, i lige hsj Grad beundringsværdig for dens korrekte Linier og dens fuldendte Elegance. Bagparten er som en Kraftbeholder, der let og sikkert overfsrer Bevægelsen paa den vidt fremgribende Forhaand, alt let og gracisst!" *) Den ægte arabiske Hest er imidlertid en efter Nlltidens Forhold lille Hest, i Anlægsmaal næppe 10 Kv. (c. 157 Ctm.) hsj, og denne Omstændig- hed har medf-ort, at dens Mission i Hesteavlen, til Trods for dens frem- ragende Egenflaber, nu vistnok maa anses for endt, og dette saa meget mere, som vi i dens Arvtager, det engelske Fuldblod, har en Hesterace, der paa samme Tid, som den har bevaret en stor Del af Araberens gode Egenflaber, ja endog i visse Retninger udviklet disse yderligere, tillige gennem et hensigts- mæssigt Opdræt har faaet en betydeligere Gennemsnitsstorrelse. For Dan- marks Hesteavl har den arabiste Hesterace faaet Betydning gennem gentagne Jndksb til Frederiksborg, og blandt disse Heste er navnlig den fra Kongen af Würtembergs arabiste Stutteri i 1858 indkoble Originalaraber „Zarif" gennem Ssnnessnnen „Hamlet" bleven Stamfader til storste Delen af de nu- levende, bedre Frederiksborg-Heste. Som andre Hesteracer, der staa Naturtilstanden nær, kan endnu nævnes saadanne, der findes i halvvild Tilstand i det sydlige Rusland, i de europæisk-asiatiske Grænse- lande, paa afsides liggende, skarpt afgrænsede Lokaliteter, som s. Eks. Island og Fær- oerne, og i det hele, hvor Agerbruget enten paa Grund af Vanrøgt eller som Folge af Naturforholdene ikke fordrer mere Hestekraft, end at det finder sig bedst betjent af en lille, 8 L 9 Kv. (125^—141^ Ctm.) høj, men forholdsvis stærk og nøjsom Hesterace; navnlig som Ridedyr og til Varetransport pr. Hesteryg have disse Smaaheste Betydning for de paagceldende Egne. *) Disse begejstrede Udtalelser referere sig dog væsentlig til de til Avl i Europa be- nyttede, efter sædvanlige Begreber formstsnne Arabere, men passe næppe paa den Hest, som Beduinernes store Flertal benytter — en Hest, der i Henseende til Byg- ning og Præg har megen Lighed med de i Sydrusland hjemmehørende Hesteracer af orientalst Oprindelse. Flere af de til Europa overførte saakaldte „Arabere" ere i øvrigt berberste Heste. Ud g.