Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hesteracerne. 151 A. Hesteracerne. 1. Oversigt over Le vigtigste Hefteraeer i og uden for Europa. Ved Dyrlæge C. Klingberg. Den fremadskridende Kultur maatte med Nodvmdighed medfsre, at Hesten som Mennestets anseligste og stsnneste Husdyr, dets tro Ledsager i Krig og Fred, maatte tage Del i Udviklingen og undergaa store Wndringer i Hen- - seende til Bygning og Evner, for saaledes bedre at kunne tjene de mang- foldige Brugssjemed, som en hsjt udviklet Kultur afsoder. Vi se derfor, at det særlig er i de Lande, der staa paa et forholdsvis hojt Dannelsestrin, at man tidligst har forstaaet at udvikle Hesten i særlig Retning, at danne for- skellige Racer, Udviklede hver for sit Brug, hvorimod Hesteavl i denne For- stand ikke kendes af saadanne halvvilde Folkeslag, der som Arabere, Berbere, Mongolere o. fl. endnu leve væsentlig paa samme Vis og indtage samme aandelige StandpUnkt som for Aarhimdreder tilbage. I Henhold til det Klllturstandpunkt, hvorpaa de forflellige Egnes Heste- avl staar, lade Hesteracerne sig sammenfatte under 3 store Hovedgrupper, der vel med umærkelige Overgange gaa over i hverandre, men som dog lade sig klassificere som a. Naturracer, der findes, hvor Avlen væsentlig er overladt til sig selv, uden at være Genstand for nogen planmæssig Udvikling ud over den, som er en umiddelbar Folge af det paagældende Folkeslags daglige Levevis; men da denne har været den samme i AarhUndreder, er ogsaa Avlen bleven staaende omtrent paa samme Trin, b. Oprindelige Landracer, der vel ligesom de forstncevnte ere et Produkt af den paagceldende Egns Naturforhold, men som dog paa Grund af en mere eller mindre planmæssig Ledelse fra Mennestets Side ere i stadig Udvikling for bedre at haute svare til de Krav, som ikke blot det daglige Brug i Racens Hjemland stiller, men ogsaa Hensynet til Markedet (Handelen) gør snsteligt, og endelig c. Kultur- og Kunstracer, som fremkomme, hvor en vel overvejet, Planmæssig, undertiden ligefrem genial Blanding af 2 eller flere forflellige Hesteracer, under strengt Hensyn baade til de Naturforhold, hvorunder den ny Race stalde udvikle sig, og til det Brng, hvortil den stUlde anvendes, har formaaet at skabe konstante, typiske, værdifulde Hesteracer. a. Naturracerne. Blandt disse indtager den orientalske Hesterace, med dens Under- afdelinger: Araberen, Berberen og den persiske Hest, en særlig fremragende