Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

163 man An- i de Hesteracerne. den host ansete, hannoveranfle Halvblodsavl eit Tid lang af samme Grand truedes med Tilbagegang. Men det gaar med denne Sag som med saa meget andet: For lidt og for meget fordærver alt. At Fuldblodet kan an- vendes med stor Fordel, beviser bl. a. den sstprsjsifle Halvblodsavl, men Grunden hertil ligger i den Fasthed og Offervillighed, hvormed den projsiske Regering i sine Jndksb af engelske Fuldblodsheste til Halvblodsavlen stadig har fastholdt Princippet: „Kun I. Kl. Fnldblodsheste, d. v. s. saadanne, der ikke blot have lsbet godt paa Banen, men som tillige — og dette er Hoved- sagen — have netop de Egenskaber i Form, Gang og Eksterisr, som snsker, at deres Afkom med de ostprsjsiske Hopper stal faa". For Danmarks Vedkommende spiller Avlen af Fuldblod og dettes vendelse i Halvblodsavlen for Tiden en mere underordnet Rolle end fleste andre eUropæiske Lande; dog have enkelte af de i Frederiksborg Stutteri til forskellige Tider opstaldede engelske Fuldblodshingste udsvet en gavnlig Indflydelse paa Avlen af Frederiksborg-Heste, saaledes fornemmelig Hingsten „Zampa", der gennem sin Son, „Frederiksborg", og dennes Sonnessn, „Sigurd", er bleven Stamfader til stsrste Delen af de nulevende, bedre Frederiksborg-Heste. II. Den syd ske Heft. Ved Statskonsulent I. Jensen. Det er kun sparsomme Efterretninger, vi have fra Fortiden om den jydske Hest. Vi vide jo nok, at den danske Hest allerede i Aarhundreder har været vel ansireven i Udlandet, men med Bestemthed kan det dog ikke hævdes, om det end er det sandsynligste, at der med den danste Hest dengang, ligesom endnu, fornemmelig mentes den jydske Landhest, den eneste, der i ftørre Stil har været udfort. Den jydske Hest har i Forhold til Hesten paa Øerne altid været bedre bygget samt ftørre og stærkere, medens den, sammenlignet med den slesvigske og holstenske, har været grov og før, mere „daglig". Og det samme er til Dels Tilfældet den Dag i Dag. Jyderne ere i Aarhundreder i Hovedsagen blevne deres Avlsideal tro, idet de kun have tillagt Arbejdsheste. Ligesom nu, vare dengang nogle Egne fremmeligere end andre og maaske i endnu hsjere Grad, end Tilfældet er nu for Tiden, da Husdyrholdet ikke i den Grad som tidligere afhænger af Egnens naturlige Græsrigdom. Det er dog nu til Dels de selvsamme Egne, som forhen stod hsjt, der gaa i Spidsen, nemlig: Randers-Egnen, Thy, Mors og Salling, saa det stormes, at det tager Tid at vinde frem i Hesteavlen. Om Krydsning, foretagen i de forrige Aarhundreder og Begyndelsen af dette, vides ikke meget. Der har til Tider været udstationeret Hingste fra Stutteriet (Frederiksborg) til Bedækning af Bonderhopper, ligesom der har været forædlede Hingste Landmandsbogen IV.