Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

164 Hesten. paa Herregaardene; men de have kun været lidt benyttede, da de ikke faldt i Bøndernes Smag — Opdrætterne lod hellere de bedste Hingstplagge i Byen eller Sognet bedække deres Hopper. Det var med andre Ord Landracen, som Opdrætternes store Flertal lagde sig ester, og den passede utvivlsomt ogsaa bedst for Datidens Bonder, idet den var trivelig, nøjsom og haardfor. Smuk var den derimod næppe, men de bedre Eksemplarer vare „rundbyggede", trivelige, brede, dybe og svcerlemmede. Hojden i Anlcegsmaal var omkring 10 Kv. (c. 157 Ctm.). 1824 oprettedes paa Moesgaard ved Aarhus et jydsk Landstutteri, der var Aflægger fra Stutteriet paa Frederiksborg, dog suppleret med 10 store, brune, engelske Halvblodshingste (Porkshirehingste), de saakaldte Nielsen'ske Hingste. Selve Frederiksborg-Hingstene benyttedes kun meget lidt og vare tilmed mest ufrugtbare, hvor- imod flere af de store engelske bleve en Del sogte til Bedækning, og navnlig vandt Blackwood, Ellis og Sir Richard et Navn i Avlen. Dette Landstutteri gik ind i 30’rne, ligesom Præmieringen as Hingste og Hopper med Fol ophorte 1842. I dette Tidsrum naaede Væddeløbs manien Jylland, hvor der oprettedes Væddeløbsbaner i Randers og Horsens. Samtidig blev der opstaldet mindst 6 Fuldblodshingste til Bedækning i Nord- og Ostjylland. Men hele den kunstige Sag gjorde komplet Fiasko, og Avlen led ikke meget derved. Resultatet blev heldigvis slet straks. Paa Grundlag af de Erfaringer, der vare hostede med de Nielsen'ske Hingste, op- rettedes der i Aaret 1843 igen et Landstutteri, bestaaende af lutter engelske Halv- blodshingste, af hvilke der i Lobet af 6 Aar kobtes c. 50 i England. Flere af disse vare store og gode Heste, saasom Greylock, Regulator, Bay Beckingham, Active, Prince Albert o. fl., og de bleve — til Dels ved Opmuntring fra Statens Side — ogsaa stærkt sogte, men denne dyre og indgribende Foranstaltning stod alligevel ikke sin Prove i Længden. Der faldt vel mange udmærkede Dyr i forste Led (dog vistnok endnu langt flere Karrikaturer), men derimod bleve de folgende Led slettere og flettere, faa næsten kun Fejlene bleve Kendemærket for det ædle Blod. Der faldt et Utal uskonne, hojbenede, kortribbede, langryggede, smalle, utrivelige Dyr med fine, trinde Lemmer, og forholdsvis kun faa, der havde bevaret noget af det ædle Præg ved Siden af Landhestens solide Bygning. Det æble Blod viste sig som en Gift, der blev ved at ytre sig, uagtet Opdrætterne sogte at fjerne den gennem Udvalget af Tillægsdyrene. Endnu efter 30—40 Aars Forlob (4—6 Slægtled) kan man tydeligt spore Forædlingen, om end Sporene tabe sig Led for Led. For at modarbejde Følgerne af Forædlingskrydsningen, der truede med at odelcegge vor Afsætning af stærke Arbejdsdyr til Tyskland, sendte Hestehandler Oppenheimer i Hannover os en svær engelst Hingst (Karrehest) til Randers-Egnen 1862. Den virkede der, uagtet den i hoj Grad led af Følgerne af tidligere Forfangenhed, i 8 Aar og efterlod et fortrinligt Afkom. Og, mærkværdigt nok, er hvert Slægtled blevet ved at være godt. Nu ere vi naaede ned til 5te, 6te Led, og det viser sig, at Stammen breder sig mere og mere, saa vistnok mindst Halvdelen af Dstjyllands Heste nu er „Oppen- heimere". Denne Hingst med sin ualmindelige Nedarvningsevne bodede heldigt paa den Tilbøjelighed til „at gaa ud af Slag", som var stærkt fremtrædende i 60'erne og 70’erne. Den jydfle Hest falder nu mere og mere tilbage til Landheste-Typen og bliver mere og mere ensartet gennem fuldstændig Renavl og planmæssigt Udvalg i Retning af jydsk Præg. Dette er ikke blevet væsentlig ændret gennem Tiderne; det er egentlig kun lidt, der er opnaaet ved Krydsningen, der har kostet Landet saa mange Millioner. Af Goder, vi have bibeholdt