Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

166 Hesten. man en fort, lige Ryg med god Lænd, lige, fyldig! Kryds med vel ansat Hale, gode (mustelfyldige) Laar, bred Bringe, velrundede Ribben og fyldig Flanke; derimod bliver en hoj Manke og flad Bov ikke paastonnet. Halsen er i Regelen lidt kort, men snfkes vel rejst og ikke for grov, ligesom Hovedet, der efter Krydsningen med den engelske Hingst „Oppenheim" ofte er „rundnæset", snskes smukt og lige. Men Benene ere dog det vigtigste for Jyderne; desuagtet ere de ofte daarlige nok (Erindringer om Kryds- ningerne). De skulle være føre, flade, stærke og laadne; man snfler egentlig ikke lang Underarm og meget svært Knce (fremmed Præg). Bevægelsen stal være regelmæssig samt saa let og kraftig som muligt. Der fsdes for Tiden henved 25,000 Fol aarlig i Jylland, og der Udfores vistnok mindst 15,000 Heste, dels til Kjobenhavn og Verne, dels til Udlandet. Tyskland, især Nordtystland, er vor Hovedkunde. Man bruger der i stor Maalestok danske Heste til Agerbrng. I Byerne anvendes den jydfle Hest især til Personbefordringen, medens den sværere Arbejdskorsel til Dels bessrges af belgiske, franske og engelske Heste, der ere sværere end vore. Paa Verdensmarkedet betales jo Hestene til Dels efter Stsrrelse jog Vægt), hvorfor den danske Hest ikke opuaar hojeste Pris, men den er dog forholdsvis dyrere end nogen anden Hest, som den konkurrerer med, hvilket tyder paa, at den er skattet som Brugsdyr. Vort Marked udvides Aar for Aar, og vor Afsætning tiltager, ogsaa talende Beviser for den jydste Hests BrUgsdygtighed. III. Den lettere danske Heft (Ehesten). Ved Landbrugskandidat Johan Hansen, Trollesminde. Uagtet man med Sikkerhed ved, at Hesten fandtes, ja endog var meget skattet her i Landet i den hedenske Tid, saa kan det dog ikke antages, at den har været meget talrig; thi der dreyes i hine Tider kun saare lidet Ager- brug, og Trangen til Hestekraft kan derfor ikke have været stor. — Den med Kristendommen indkomne Knltur har imidlertid gjort Brugen af Heste mere almindelig, og tillige har Anvendelsen af Heste til Krigsbrug, hvilket især- blev almindeligt i Middelalderen, væsentlig bidraget til at udbrede og for- bedre de danfle Hesteracer. Det antages almindelig, at ^hestene oprindelig ere af tatarisk Herkomst, og det er ej heller mange Aar siden, man trindt om i Sjællands magre Egne endnu fandt Heste, hvis Bygning paa mange Punkter mindede om Tatarhesten. — Denne Hest var lille [omfring 9 Kv. (c. 141 men tor og energisk. Hovedet var fremstikkende, Halsen omvendt, Sklllderen skraa og fastliggende, Ryggen lang, Krydset afstydende, Kroppen i det hele taget smal, og Benene stærke. Den var nsjsom og udholdende, men tilfreds-