Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

170 Hesten. naaelse er der da i Regelen anvendt Avlsdyr fra Jylland, og da de jydste Heste altid gennemgaaende have været stsrre og sværere end Hestene paa Laerne, saa har man vel ogsaa opnaaet noget i den nævnte Retning; men da der i Jylland indtil den nyeste Tid, hvor der synes at være kommet noget stmre Fasthed i Avlen, har været drevet Krydsningsavl i stor Maale- stok (se foran), have de fra Jylland indfsrte Heste været af hojst forstelligt Præg og Afstamning og derfor ogsaa virket i meget forstellig Retning. Som fsr nævnt har Staten i tidligere Tid sogt at ophjælpe Landheste- avlen ved Hjælp af Frederiksborgracen; der er ligeledes fra privat Side ar- bejdet i samme Hensigt, og det synes, som om denne Fremgangsmaade for ^hestens Vedkommende har været fulgt af det storste Held og har haft störst Sympati hos Befolkningen. De tidligere nævnte Stutterier paa Lovenborg og Knabstrup, hvis Heste stod Frederiksborgracen saa nær, have haft en væsentlig Andel i denne Paavirkning. Den nuværende Frederiksborghest skylder da ogsaa nærmest en saadan Krydsning mellem Landracen og den gamle Frederiksborgrace sin Oprindelse, om der end ogsaa har været nogen Paavirkning af Fuldblod, Orientalere og grovere Heste. — Da denne Hest har en ret stor Udbredelse og er den eneste ejendommelige for Øerne, saa maa man nu ved Dhesten forstaa Frederiksborg- hesten. — At det er lykkedes af et saa blandet Materiale at danne en dog saa nogenlUnde konstant Stamme, skyldes i fsrste Række en overordentlig stor Nedarvningsevne hos nogle enkelte Avlsdyr, der ere blevne meget stærkt benyttede og have haft Stammens Præg stærkt udtalt. Blandt disse maa fremfor alle nævnes Hingsten „Hamlet", hvis Nedarvningsevne trods dens egen mindre rene Stamtavle har været aldeles fænomenal. — Med „Ham- lets" og enkelte ældre Hingstes Afkom er der drevet en ofte meget vidt- gaaende Slægtstabsavl, og dette er ganfle sikkert Hovedgrunden til, at Ens- artetheden stadig er tiltagen. En saadan Slægtskabsavl er jo, som bekendt, ikke Uden Fare, men hidindtil maa det siges at være gaaet heldigt, da de almindeligst forekommende Fejl ikke synes at tiltage, men snarere at blive mindre hos de yngre Generationer. At give en Bestridelse, som passer paa alle Frederiksborgheste, lader sig selvfølgelig vanfleligt gore, men i Hovedtrækkene kan dog Flertallet karakteriseres omtrent saaledes: En middelstor Hest, i Regelen omkring 10 Kv. 3 Tom., d. e. 165 Ctm. (Anlcegsmaal). Den rode Lod er langt den almindeligste; brune, sorte, gule og stimlede Heste forekomme vel, men mere undtagelsesvis. Aftegn findes oste. Hovedet er lille og ædelt, minder om Araberens. Sanseredstaberne ere vel udviklede vg tyde paa Fyrighed. Halsen er ret fin, vel rejst, men oste kun nogenlunde godt baaren. Foreningen mellem Hoved og Hals ret god, af og til kniber det lidt med Afstanden mellem Kæberne, medens Nakken næsten altid er lang. Brystets Dybde og Bredde ere upaaklagelige. Bringens Bredde er forholdsmæssig, ligesom den almindeligvis er flad; hul Bringe træffes dog ogsaa. Ryggen