Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hesteraccrue.
171
er oste lidt lang, og selv om den ikke er lang, saa er den meget almindelig vel blod,
men Bredden og Muflelfylden ere for det meste gode, Krydset er langt og lige med god
Bredde og Muskelfylde, Haleansættelsen meget variabel; dette Bygningstræk viser tydeligt,
at Frederiksborghesten er af blandet Oprindelse. La arene ere af god Bredde og Dybde.
Underlaaret som Regel temmelig langt, og Hasen, der ofte kunde ønskes noget bredere,
er vel bøjet; man træffer dog ikke saa ganste sjælden Heste med korte Underlaar og ret
Has. Dette er rimeligvis en Følge af tidligere Krydsning med grove Arbejdsheste.
Bagpiberne ere passende brede, Senerne ligge godt og ere af god Beflaffenhed. Bag-
koden er ofte vel lang og stundom blod. Skulderen er hyppig lidt vel kort og stejl
med mindre god Tilslutning til Manken, som er tilrundet og gaar jævnt over i
Ryggen. Knæet er af god Bredde; men Forpiben er ofte vel smal. Forkoderne
lide ofte af samme Fejl som Bagkoderne. Hovene ere af passende Størrelse, velformede,
og Hornet af god Beskaffenhed. — Bevægelsen er hos det store Flertal temmelig regel-
mæssig, hoj og ret fremgribende. — Temperamentet er livligt og fromt. Fre-
deriksborghesten er i Regelen trivelig og udholdende; den bliver sent affældig, og Uvaner
ere ikke almindelige.
Den saakaldte Odsherredhest er nu ikke væsentlig forflellig fra Frederiks-
borghesten.
Navnet Landrace anvendes paa en stor Del af ^hestene; man forstaar
gerne herved Heste, som ikke ere paavirkede af fremmed Blod i de sidste
Generationer, og Navnet har saaledes en vis Berettigelse; men da Oprindel-
sen er saa vidt forskellig, og da Krydsningen dog ikke ligger ret langt tilbage,
saa er der ingen Ensartethed til Stede; man kan derfor under denne Be-
tegnelse træffe baade forædlede Heste og grove Arbejdsheste.
Med Hensyn til Udbredelse, da er Frederiksborghesten den dominerende
Paa Sjælland og Bornholm, medens den har ringe Udbredelse paa Fyn og
kim undtagelsesvis forekommer paa Lolland-Falster og de mindre Øer. Den
jydske Hest er ret almindelig paa Fyn, Lolland-Falster og de mindre Øer;
Paa Sjælland og Bornholm har den indtil den nyeste Tid spillet en mere
Underordnet Rolle. Det store Antal Heste af mere eller mindre ubestemmelig
Race, hvoraf en Del, som for antydet, gaar under Navn af Landrace, findes
udbredt mellem og ofte blandet med Frederiksborghesten og den jydfle Hest
paa alle Øerne.
I de Egne, hvor Frederiksborghesten opdrættes, anvendes den mest svm
Arbejds- og Fcerdselshest; men i sine storste og bedste Eksemplarer
afgiver den ellers en god Ksrehest og soges ogsaa som saadan. I Hæren
finder den Anvendelse som Artillerihest.
Hestetillægget er i det hele taget ikke stort pan Øente; der fodes
aarligt henved 10,000 Fol, og dette er ikke stort mere end det nsdvendige
til Vedligeholdelse af Bestanden. Handelen er derfor ikke meget livlig. Af
mere tarvelige Individer sælges en Del til Frankrig som Drofleheste; men
hverken af Ksre- eller Trækheste er Tilbudet for Tiden saa stort, at der kan
være Tale om et fast Marked, og Handelen bliver derfor mere tilfældig.