Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

172 Hesteir B. Bedømmelsen af Hestens Ådre. Ved Overdyrlæge S. Biilmann. Efter som Hesten skal anvendes enten som Slæbe-, Kore- eller Ridehest, stilles der forflellige Fordringer til dens Stsrrelse og Masse; ved Be! dsmmelsen af den ser man derfor fsrst efter, om den i saa Henseende fyldest- gsr de Krav, som det Brug, der skal gores af den, stiller til den; dernæst sksnnes, hvorvidt Lemmerne gore Indtryk af at være tilstrækkelig fsre til den Krop, de bcere, som og om der er det rette Forhold til Stede mellem Hestens Længde og dens Hsjde; thi ere Benene for fine i Forhold til Kroppen, saa ødelægges de ved Brugen, og er Hesten hvjere, end den er lang, saa er dens Krop for kort, og der er da ikke Plads nok for Lemmerne til, at disse kunne bevæge sig Under Dyret, og Bevægelsen taber derved i Omfang. Heste, der have en jordvindende Bevægelse, staa derfor over megen Jord, som man kalder det, idet deres Hojde over Manken er kendelig mindre end Kroppens Længde, d. v. s. end Afstanden fra Bovspidsen til Sædebens- knuden. Og om end Kroppen hos Slæbehesten kan vcere kortere end hos den lettere Hest, da Bevægelsens Omfang hos Trækhesten har mindre Betyd- ning end hos Ride- og Korehesten, saa overstiger hos den vel byggede Træk- hest Kroppens Længde dog ogsaa noget den Hojde, som Hesten har over Manken. Men da Længden af Kroppen kan fremkomme, dels ved at Hesten har et langt Bov- og Krydsparti, dels ved at den har en lang Lænd, og da denne sidste Egenskab er en Mangel, er det forstaaeligt, at der ved Sksnnet over Kroppens Længde i Forhold til Hestens Hojde maa ses hen til, at Kroppens Længde ikke styldes en lang Lænd. I det efterfolgende ville de enkelte Dele af Legemet saavel som Hestens Temperament, Bevægelse og Signalement blive nærmere omtalte.- I. Kroppen. a. Brystet. Brystkassen, der indeslutter Hjertet og Lmigerne, er i Henseende til Rnmsang afhængig af Brystets Længde, Dybde og Bredde. En stærk Udvikling af Brystet i alle de nævnte Retninger forekommer dog sjældent hos den samme Hest, idet Forholdet sædvanlig er det, at Brystet hos den lette Hest især er udviklet i Længde og Dybde, da den under Be- vægelsen aander mere overfladeligt, medens det hos den svære Hest især er udviklet i Bredde, da den under Brugen foretager dybe Jndaandings- bevcegelser. Brystet er langt, naar Kroppen er lang, og Lænden kort; er Lænden derimod lang, eller Kroppen kort, da er Brystet ikke særlig langt. — Dybden af Brystet stormes ved at se hen til, hvorledes dets nederste Flade er beliggende i Forhold til Albueleddet, idet det er af god Dybde, dybt eller mangler Dybde, efter som Brystets nederste Flade ligger i