Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

174 Hesten. b. Bringen, der dannes af Brystbenets forreste Del, Brystmufklerne og Bovenes nederste Dele, kan være flad, udhlllet og fremhvælvet. (Se Fig. 76, 77 og 78.) Den flade Bringe ledsager det faste, den fremhvcelvede Bringe det forover- hcengende, og den smalle og hule Bringe det fremskudte Bovleje. Den flade og den fremhvcelvede Bringe passe for Heste, der flulle trække i Bringesele; dette er derimod ikke Tilfældet med den smalle og hule Bringe, da Trykket af Selen falder paa en mindre Del af denne og derfor let giver Anledning til Trykstader. Saadanne Heste maa derfor helst trække i Stavtoj. Hos den svære Trcekhest kan Bringen ikke være for bred-; men hos den lette Hest maa Bringens Bredde ikke overstige visse Grænser, da en meget bred Bringe let medfører en uregelmæssig Bevægelse af Forlemmerne. Fig. 76. Flad Bringe, regel- Fig. 77. Hul Bringe, snævert Fig. 78. Hvælvet Bringe, mæssigt stillede Forlemmer, stillede Forlemmer med indad- vidt stillede Forlemmer med visende Taaspidser. udadvisende Taaspidser. c. Bugen. Bughulen, der i Hovedsagen udfyldes af Fordsjelses- redflaberne (hos den drægtige Hoppe tillige af den svangre Bor), kan give den Legemsdel, der kaldes Bngen, forskellig Form og Omfang efter Tarmenes Længde og mere eller mindre fyldte Tilstand, og efter Bugvæggens mere eller mindre spændte Bestaffenhed. For Arbejdshestens og Korehestens Vedkommende er det heldigst, at Bugen har et nogenlunde betydeligt Omfang, da det tyder paa, at Tarmene ere godt udviklede, og at Hesten er en god Æder og ikke alt for fordringsfuld med Hensyn til Størrelsen af den Kerneration, der bor ydes den. Bugen siges derfor at være vel formet hos saadanne Heste, naar dens nederste Flade ligger i Flugt med den nederste Flade af et Bryst, der gennemgaaende er af god Dybde. Skal Hesten kunne foretage hurtige og smidige Be-