Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Udre. 175 vægelser, maa Bugvæggen dog være i Besiddelse af en noget storre Livsspcending end i det foregaaende Tilfælde, hvilket er kendeligt ved, at Bugens nederste Flade antager en mere flraa Retning opad og bagtil. Men medens denne saakaldte spændte Bug er en Fordel for den hurtige Lober, fordi den muliggør en hurtig Udaanding af den ved vold- somme Mustelanstrengelser i stor Mængde dannede Kulsyre, er den en Mangel for Kore- og Arbejdshesten, da den antyder, at Hesten er hidsig og forbruger mere Muflelkraft til sit Arbejde, end dette i sig selv kræver. — Den spændte Bug maa ikke forveksles med den op kneb ne Bug, der findes hos Heste, der lide af kroniske (langvarige) Ernærings- sygdomme. Den krampagtig sammentrukne Tilstand, i hvilken Bugmufllerne her befinde sig, medforer, at Bugen ikke alene antager en skraa Retning opad og bagtil, men at der tillige bliver en Fure synlig langs Randen af de falske Ribbens Brusk (se Fig. 10, S. 12). Hos saadanne Heste er Huden tillige fastliggende, og Haarlaget langt og glanslost. Sænker Bugen sig neden for Brystets nederste Flade, er Hesten hængebuget; den slappe Tilstand, i hvilken Bugmufllerne da besinde sig, medforer, at Bevægelsen bliver tung, og Aandedrættet besværligt. Hidrører Hængebugen fra, at Hesten er fodret med Græs, kan den tabe sig, naar Dyret kommer paa tørt, mere sammentrængt Foder; men styldes den en mere vedholdende Udspænding af Bugvæggen, idet Hesten Sommer og Vinter har været fodret med et meget groft Foder, eller — for Hoppens Vedkommende fra, at den gentagne Gange har været drægtig, vil en Forandring i Fodringen i Regelen ikke medfore nogen kendelig Forandring i Bugens Omfang. cl. Ryggen. Foruden at Bryst- og Bughnlen er godt udviklet, er det ogsaa af stor Betydning, at Hesten har en stærk Ryg, da en harmonist og kraftig Samvirken af For- og Baglemmerne for en væsentlig Del afhænger af Ryggens Styrke, idet den fremstydende Kraft, der udgaar fra Baglemmerne, gennem Ryggen skal overfsres til den vvrige Del af Legemet. Men for at Ryggen kan være stærk, maa Lænden være kort, bred og mustelfyldig, saa der er en kraftig Forbindelse til Stede mellem den og Krydset; og skal Ryggen tillige være i Besiddelse af en ret betydelig Bæreevne, maa den ogsaa være kort. For Ridehestens Vedkommende er det derfor af stor Be- tydning, at Ryggen er kort, hvorimod Trækhesten kan nsjes med en noget længere Ryg, naar den ellers er bred og mustelfyldig. Længden af Lænden skonnes af den Afstand, der er mellem det bageste Ribben og det udvendige Hoftehjorne. Er Afstanden her en Haandsbred, da er Lænden middellang; er den storre eller mindre end dette Maal, saa er den henholdsvis lang eller kort. - Bredden af Lænden flonnes af, om Hesten er mere eller mindre godt fluttet. Ved dette Skon maa Hestens Huld dog tages med i Betragtning, idet Flanken altid viser sig noget udhulet, selv om Lænden er bred, naar Hesten er meget mager. Musklerne paa Lænden maa fuldstændig udfylde det Rum, der findes mellem Torn- og Tvcerudveeksterne paa Lændehvirvlerne. Da Ryggen regnes fra Mankens laveste Sted til en Linie, dragen mellem begge de udvendige Hoftehjorner, vil ikke alene Lændens Korthed, men ogsaa Mankens Længde være bestemmende for, om Ryggen vil vise sig lang eller kort. — Den korte, stive Ryg, der har en stor Bæreevne, findes hos Heste, der have en lang Manke og en fort, kraftig Lcend; den lange og svage Ryg hos Heste, der have en noget kort Manke og en lang Lcend; og den middellange og noget bløde Ryg træffes hos Heste, der have en noget kort Manke og et godt Lcendeparti. Har Hesten en lang Manke og et noget langt Lcendeparti, saa kan Ryggen vise sig middellang eller endog kort; men om end Ryggens