Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

176 Hesten. Bæreevne da kan være nogenlunde god, vil en saadan Hest dog sjælden have nogen stærkt fremskydende Bevægelse, da Lcendepartiet er svagt. — Den korte Ryg er kortere end Bov- og Krydspartiet; den lange Ryg er længere end disse; og den middellange Ryg er omtrent af samme Længde som Bovpartiet, men længere end Krydspartiet. — Bov- partiets Længde er given ved den vandrette Afstand mellem Bovspidsen og Mankens laveste Sted; Kryds partiets ved den vandrette Afstand mellem det udvendige Hofte- hjorne og Scedebensknuden. Bredden af den egentlige Ryg, som dannes af de 9 bageste Brysthvirvler, betinges af Ribbenenes Runding, og da flade Ribben gerne folges af korte Tværudvækster, og stærkt rundede Ribben af lange Tvcerudvcekster paa Lændehvirvlerne, vil den Hest, der har en bred Lcend. som Regel ogsaa have en bred Ryg, og den, der har en smal Lænd, ogsaa have en smal Ryg. Paa Ryggens Styrke har endvidere Fylden og Spændingen i den lange Rygmuskel (se Anatomifigur Nr. 45 samt nederst S. 17) en stor Indflydelse, thi da den som en Streng strækker sig langs Ryggen fra Krydset til den nederste Del af Halsen, vil den, naar den er tilstrækkelig tyk og spændt, kunne hindre Ryggen i at sænke sig for Rytterens Vægt og i at krumme sig opad, naar Hesten anvendes til haardt Træk. Og da beime Muskel tillige fæstner Krydset, saa de Muffler, der udspringe fra det, kraftigere kunne virke paa de nedenfor liggende Dele af Baglemmet, og da den hæver Forparten, saa Forlemmet kan gribe friere fremad, er en kraftig Muflulatur paa Ryggen en væsent- lig Betingelse for, at Hesten stal kunne faa en kraftig og jordvindende Bevægelse. Da Udviklingen af den lange Rygmuflel staar i Forhold til Højden af Torntappene paa Ryg- og Lcendehvirvlerne, have de lette og æble Heste gerne en kraftigere Muskulatur paa Ryggen end de grovere Heste, eftersom Torntappene hos hine ere hojere end hos disse. At Ryggen hos de grovere Hesteslags viser sig furet, hidrører fra, at Torntappene ere lave, og Musklerne iblandede en større Mængde Bindevæv. Musklerne hos disse Heste ere derfor blode og slappe i Modsætning til de faste og spændte Muskler hos den ædle Hest. — Ester som den Del af Laarets Strækkemuskel (den mellemste Laarballe- muskel, se Anatomifigur Nr. 46), der udspringer fra Lænden, er svagere eller stærkere udviklet, viser Lænden sig flad eller fyldig (hvælvet). Den flade Lcend er ingen Fejl for Trækhesten, naar blot Lænden er bred, men den lette Hest maa have en fyldig Lcend. Paa Ryggens Styrke har endvidere Halsens Rejsning og Krydsets Retning Indflydelse, idet Ryggen er mindre tilbøjelig til at sænke sig, naar Halsen er fremstrakt, og Krydset noget hældende (paa Grund af Spænding i Underlaarets Bojemufller, se Anatomifigur Nr. 48, 49 og 50), end naar Hesten har en knejsende Holdning og et enteil afstydende eller alt for strakt Kryds. Skal Hesten anvendes som Ridedyr, maa Ryggen, foruden at være stærk, tillige afgive et godt S ad el leje. Dertil udkræves, at Ryggen er vandret (at Hesten er i Ligevægt), og at den bagtil gaar jævnt over i en fyldig Lcend og fortil i en hoj eller middelhoj Manke. Brystet maa ikke være trindt, men have en god Dybde, og dets nederste Flade maa ligge nogen- lunde vandret. Mangler Brystet Dybde i Gjorden, eller mangler det i kendelig Grad Ribbensdybde bagtil, vil Sadelgjorden let forflydes, saa Sadelen forrykkes i sit Leje. Dette er ogsaa Tilfældet, naar Boven er meget fremskudt, og der af den Grund findes en kendelig Fordybning bag det bageste Hjorne af Skulderbladet. Manken er det Parti, der dannes af Torntappene paa de forreste Brysthvirvler, og som hæver sig mere eller mindre op over den egentlige Ryg, i hvilken Torntappene ere lavere og af samme Hsjde indbyrdes.