Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Udre. 197 Bredden og Buekrnmningen af de af Fortænderne i Over- og Undermunden dannede Tandrækker og disses Stilling til hinanden. 1. Tandsrembrud og Tandskifte. Af de 6 Mælke fort een der i Over- og Underkæben bryde de 2 inderste (Jnder- tcenderne) frem omtrent 2 Uger efter Fodselen, de 2 næste (Mellemtænderne) omtrent 2 Uger senere, altsaa i 4de Uge, og de yderste (Aber-tænderne) i 8de til 10de Maaned. Disse Tænder ere foldede ligesom de vedvarende Tænder, af hvilke de senere afloses, men de ere mindre end disse, og deres Krone er kort og ved en Jndsnoring, Halsen, adskilt fra den tilspidsede Rodende. Da Bonnehulen (se senere) i disse Tænder kun har en ringe Dybde, slides den hurtigt bort, og da Tanden skydes frem af Tandhulen, efterhaanden som Kronen slides, bliver „Halsen" synlig henad den Tid, da Tanden skal skiftes. Af Mcelkefortcenderne stiftes Jndertanden i 3dje, Mellemtanden i 4de og Adertanden i 5te Aar. Folkrogtcenderne bryde frem i forste Aar og stiftes i 4de og 5te Aar. Den blivende Krogtand er i de forste Aar efter Fældningen spids med skarpe Rande, men med Alderen bliver den stedse mere og mere afstumpet*). Den blivende Fortand har Form af en bojet Pyramide, hvis Grundflade er Tandens Tyggeflade. Dens forreste og Lageste Flade ere ved Tyggefladen af den endnu ikke slidte Tand omtrent af samme Bredde; men da begge Flader astage i Bredde nedad (den bageste noget stærkere end den forreste), medens Tandens Sideflader beholde omtrent samme Bredde i deres hele Udstrækning, bliver Tanden mere sammentrykt fra Side til anden i sin nederste Del, og Forholdet mellem Tyggefladens Udstrækning fra Side til anden og dens Udstrækning forfra bagtil maa derfor, efterhaanden som Tanden slides, stedse forandres til Gunst for Udstrækningen i Retning forfra bagtil. Tyggefladens Form, om den er langagtig-sirsidet, aflang, rund, trekantet eller „tokantet", benyttes derfor ved Skønnet over Hestens Alder. — Idet Tandens Grundflade fra hele sin Om- kreds krænger sig indad, opstaar der en kegleformet, af Emaille beklædt Grube i Tanden, der er 9—12 Linier dyb i Undermundens Teender og 2—3 Linier dybere i Overmundens. Denne Grube, Bonnen, er ikke beliggende i Aksen af Tanden, men nærmere dens bageste Væg, og den er overalt udfyldt med Tand kit, naar undtages dens overste Del, der paa den uslidte Tand er aaben i en Dybde af omtrent 3 Linier i Undermundens og 6 Linier i Overmundens Teender. Den af Tandkit ikke udfyldte Del af Bomren benævnes Bonne- hulen; den med Tandkit fyldte Del af Bonnen kaldes udfyldt Bonne. Da nu Sliddet paa Fortænderne medfører, at Bonnehulen forst forsvinder, og at den udfyldte Bonne efterhaandell bliver inindre, mere kredsrund og beliggende stedse længere tilbage i Tandens Tyggeflade for omsider ganske at forsvinde, har man i den aabne eller udfyldte Tilstand af Bonnen og i dennes Størrelse, Form og Leje i Tanden et Hjælpemiddel til at flonne Hestens Alder. Paa den uslidte Tand rager den forreste Fold af Bonnen omtrent 1 Linie mere frem end den bageste, og dens skarpe Kant er derfor afslidt, naar der er flidt et Aar paa Tanden, medens et lignende Slid forsi viser sig paa den bageste Fold, naar der er flidt 2 Aar paa Tanden. Naar der er flidt 3 Aar paa Tanden, er Bonnehulen sædvanlig slidt bort, saa Bonnen er udfyldt, men morkt farvet (af Farvestof fra Foderet). *) Af Hestens Kindtænder bryde de 3 forreste, Mælkekindtænderne, frem i Lobet af de forste 3—5 Uger ester Fodselen; de 2 forreste skiftes, naar Hesten er mellem 2 og 3 Aar, den tredje, naar den er omtrent 4 Aar. De 3 bageste Kindtænder skiftes ikke; den forste af disse (den 4de i Rækken) bryder frem i Hestens 2det Aar, den næstfølgende (den 5te i Rækken) i dens 3dje Aar, og den bageste i 4de Aar. 13» MB