Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

196 Hesten. har et tyndt, glinsende Haarlag, Mælkes kimmel, naar Haarlaget er længere, tættere og af en mathvid Farve. а. Af Brunskimler haves, foruden den egentlige Brunstimmel, Brandskimme- len, der er brunflimlet med brunt Hoved og Hals og sort Man, Hale og Ben, og Muskatskimmelen, der er lys, rodgraa-stimlet med graa Man og Hale. y. Af Rodskimler haves, foruden den egentlige Rodskimmel, Honning skimme- len, der har en meget lys gul eller rodgul Grundfarve. Ved Aftegn forstaas de i Lodene, oftest paa Hoved og Ben, fore- kommende hvide Pletter. En hvid Plet i Panden benævnes Stjerne. — Aftegnet paa Nceseryggen benævnes Blis og betegnes yderligere som smal, bred, ligelobende, skæv eller afbrudt Blis efter Aftegnets Beskaffenhed. Er Blissen meget bred, kaldes den Koblis, og strækker den sig ud over Kinden, benævnes den Hjcelm. I sidste Tilfælde er Hesten gerne glasojet. Fortsætter Blissen sig ned over Overlæben til Underlæben, siges den at være gennem- løbende. — En hvid Plet paa Overlæben, der fortsætter sig med en Spids opad mod Næsen, kaldes Snip. — Aftegn paa Kronen og i Ballerne betegnes som hvid Krone eller Balle eller som hvid Plet i Kronen eller Ballen, efter som Tegnet indtager hele Kronen eller Ballen eller kun Dele af disse. — Strækker Aftegnet sig over Kronen, men ikke over Kodeleddet, benævnes det hvid Kode; gaar det over Kodeleddet uden at naa Forknceet eller Hasen, benævnes det hvid Sok; naar det op over Knce og Has, benævnes det hvidt Ben. Findes flere ftørre, uregelmæssige Pletter udbredte over hele Legemet, siges Hesten at være broget. Ere Pletterne smaa og nogenlunde ligelig fordelte langs Ryggen og Siderne, siges den at være plettet. Er Haarlaget overvejende hvidt, men der dog findes enkelte Pletter af mørfe Haar i det, saa siges Hesten at være tigret, og er Haarlaget hvidt overalt, naar Hesten fodes, saa er den isabellafarvet. Med denne Lsd folger Glasojne, hvid- gule Hove og en lys rodlig Farve af Huden om de naturlige Aabninger. b. Alderen*). Til Bestemmelsen af Hestens Alder benyttes dels Frembrudet og Skiftet af Mcelkefortamderne og Fsl-Krogtcenderne, dels Sliddet paa de vedvarende Fortænder. Det er derfor nodvendigt at vide, i hvilken Alder de forskellige Tænder bryde frem og skiftes, og hvilken Indflydelse det stadigt foregaaende Slid udsver paa Formen af Tyggefladen paa de blivende Fortænder, paa Stsrrelsen, Formen og Beliggenheden af Bonnen i Tanden, samt paa *) Antallet af Teender hos den voksne Hest er hojst 44, mindst 36, efter som der findes eller ikke findes Hjoruetcender (Krogtænder) og Ulvetcender (smaa Kindtænder, der sidde mellem Hjørnetanden og den forreste Kindtand). Hesten har 3 Fortænder (1 Hjørnetand, 1 Ulvetand) og 6 (foldede) Kindtænder i hver af de 4 Kcebehalvdele. Hingste have altid, Vallakker i Regelen, men Hopper kun undtagelsesvis Hjørnetænder; hos Hoppen ere de da altid smaa og findes undertiden kun i Underkæben. Ulve- tænder optræde nu og da og ere at opfatte som Arv fra de Dyreformer, fra hvilke Hesten stammer (se S. 149).