Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De vigtigste Lod af denne med henholdsvis en blaagraa og Man, Hale og Ben samt en sort Bedømmelsen af Hestens Udre. 195 Tilfælde siges Hesten at være blommet. Farve ere: «• Den musegraa og den askegraa Lod en gulrod Farve af det egentlige Haarlag og sort Rygstribe. 1- Den gule Lod med et graabrunt eller graagult Haarlag, Aal langs Ryggen og sort Man, Hale og Ben. Har Haarlaget en mere ren og klar gul Farve, benævnes det simlegult. Er Haarlaget iblandet mange sorte eller mør fe Haar, saa siges Hesten at være ulve gul. Danne de sorte Haar et Netværk, der omfatter Pletter af Lodens Grundfarve, saa er Hesten gul blommet. 7- Den egentlig brune Lod, der har sort Man, Hale og Ben, men mangler Rygstribe, benævnes ester Haarlagets Farvetone og Glans lysebrun, gulbrun, rod- brun, mellembrun, blankbrnn, mørkebrun eller sortebrun. 8- Den rode Lod; ved denne er Man, Hale og Ben enten lysere end det ovrige Haarlag eller af samme Farve som dette. Forekomme sorte Haar i denne Lsd, er det oftest som ftørre eller mindre Pletter, især paa Krydset og Laarene. 1. Til de rode Lod med lys (gulhvid) Man og Hale hore den lysegule (Guld- isabellen), den lyserode og den svedrode Lod. Den forste har en klar gul Farve af Haarlaget, den anden en gulrod og den tredje en mat morkerod Farve. Zobelfuksen har en mørf metalglinsende Farve med lys Man og Hale. 2. De egentlige rode Lod med ensfarvet Man og Hale benævnes efter Haarlagets Farvetone og Glans morkerod, kobberrod og sorterod. 3. Den sorte Lod, i hvilken saavel det egentlige Haarlag som de lange Haar ere af en dyb sort Farve, er enten killsort og mat eller glanssort med stærk Glans. 4. Blandede Lsd. Er der isprcengt hvide Haar i Haarlaget, siges Hesten at være stikkelhaaret (efter Loden brun-, rod- eller sort-stikkelhaaret), naar de msrkere Haar ere de overvejende i Tal og fremherflende i Lsden; men ere de hvide Haar til Stede i ftørre Mængde, siges Hesten at være skimlet. Hesten fodes ikke skimlet, men bliver det forst efter fsrste Fældning, og da de hvide Haar efter hver Fældning optræde i ftørre Antal, bliver Skimmelen stedse lysere, jo ældre den bliver. Forekomme de morke Haar kun som spredte Smaapletter paa et i svrigt hvidt Haarlag, siges Hesten at være flueskimlet. Ere Pletterne meget smaa og tæt stillede, siges Lsden at vcere prikket. «. Af morke Skimler i den sorte Lod maa nævnes Mohrenkoppen (eller Blaaskimmelen) og Sortskimmelen (eller Jærnskimmelen), der begge ere morke- graa; Mohrenkoppen med sort Man, Hale og Ben og sort Hoved; Sortskimmelen med sortegraa eller hvidgraa Man og Hale. — Af lyse Skimler i den sorte Lod haves Graa- skimmelen og Hvidskimmelen. Den forste er lysegraa med Man og Hale snart af lysere, snart af morkere, snart af samme Farve som Haarlaget. Den afbleges med Alderen langt hurtigere end de morke Skimler og kan i den hojere Alder blive næsten ganske hvid, idet de morke Haar kun holde sig langs Laarets bageste Rand. — Hvid- stimmelen, der er hvid efter de forste Fældninger, benævnes Solvskimmel, naar den Landmandsbogen IV.