Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
Hesten.
Efter som Hesten sætter Baghovene i Forhovenes Spor, foran eller bag for disse, er
Bevægelsen mere eller mindre jordvindende. Griber Boven godt frem, og bojes Forknæet
samtidig stærkt, saa har Hesten en steppende Bevægelse. Griber den godt frem med
Boven, uden at Forknæet bliver bojet stærkt, saa gaar Hesten lavt fortil. Griber
den ikke godt frem med Boven, men bojer Underarmen stærkt, saa faar den en hoj, men
ikke en egentlig steppende Bevægelse. Er Boven bunden, saa er Bevægelsen kort og
trippende.
Endelig lægges Mærke til, om Bevægelsen er regelmæssig, saa
Baglemmer og Forlemmer fores frem i samme Plan, eller om den er
Fig. 95.
Svingende Bevægelse.
uregelmæssig, idet den enten er
ndadkastende med Baglemmerne
og svingende med Forlemmerne
(Fig. 95), eller den er flettende
(Fig. 96) eller snæver eller vid
for- eller bagtil.
Det er navnlig for LuksUs-
hestens Vedkommende af stor Be-
tydning, at Bevægelsen er jord-
vindende og regelmæssig; for Ar-
bejdshestens Vedkommende har det
mindre at betyde, da den ikke flal
kunne komme saa rasit af Sted og
heller ikke i de langsommere Gang-
arter stryger sig saa slemt, som
Tilfældet er under de hurtige Lsb.
Fig. 96.
Flettende Bevægelse.
Men for saa vidt har en regelmæssig Bevægelse ogsaa sin store Be-
tydning selv for Arbejdshesten, som Dyret trættes mindre let, jo regelmæssigere
dets Bevægelse er.
VII. Hestens Signalement.
Ved Angivelse af Hestens Signalement anfsres dens Kon (Hingst, Hoppe,
Vallak, Klaphingst, Urhingst), Lsd, Alder (angiven ved det i det nærmest
foregaaende Foraar [Ifte 9J?aj] fyldte Aar) og Hsjde.
a. Loden.
De forskellige Lsd, vi træffe hos Hesten, kunne alle betragtes som Afskyg-
ninger af 3 Hovedfarver, nemlig den brune, den rode og den sorte Lsd.
1. Den brune Lsd har altid sort Man, Hale og Ben og ofte tillige
en msrk Stribe (Aal) langs Ryggen. Optræder der sorte Haar i det egent-
lige Haarlag, ere de enten uregelmæssigt spredte over hele Kroppen, eller
de danne et Netværk, der omfatter Pletter af Lodens Grundfarve. I sidste