Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
194 Hesten. Efter som Hesten sætter Baghovene i Forhovenes Spor, foran eller bag for disse, er Bevægelsen mere eller mindre jordvindende. Griber Boven godt frem, og bojes Forknæet samtidig stærkt, saa har Hesten en steppende Bevægelse. Griber den godt frem med Boven, uden at Forknæet bliver bojet stærkt, saa gaar Hesten lavt fortil. Griber den ikke godt frem med Boven, men bojer Underarmen stærkt, saa faar den en hoj, men ikke en egentlig steppende Bevægelse. Er Boven bunden, saa er Bevægelsen kort og trippende. Endelig lægges Mærke til, om Bevægelsen er regelmæssig, saa Baglemmer og Forlemmer fores frem i samme Plan, eller om den er Fig. 95. Svingende Bevægelse. uregelmæssig, idet den enten er ndadkastende med Baglemmerne og svingende med Forlemmerne (Fig. 95), eller den er flettende (Fig. 96) eller snæver eller vid for- eller bagtil. Det er navnlig for LuksUs- hestens Vedkommende af stor Be- tydning, at Bevægelsen er jord- vindende og regelmæssig; for Ar- bejdshestens Vedkommende har det mindre at betyde, da den ikke flal kunne komme saa rasit af Sted og heller ikke i de langsommere Gang- arter stryger sig saa slemt, som Tilfældet er under de hurtige Lsb. Fig. 96. Flettende Bevægelse. Men for saa vidt har en regelmæssig Bevægelse ogsaa sin store Be- tydning selv for Arbejdshesten, som Dyret trættes mindre let, jo regelmæssigere dets Bevægelse er. VII. Hestens Signalement. Ved Angivelse af Hestens Signalement anfsres dens Kon (Hingst, Hoppe, Vallak, Klaphingst, Urhingst), Lsd, Alder (angiven ved det i det nærmest foregaaende Foraar [Ifte 9J?aj] fyldte Aar) og Hsjde. a. Loden. De forskellige Lsd, vi træffe hos Hesten, kunne alle betragtes som Afskyg- ninger af 3 Hovedfarver, nemlig den brune, den rode og den sorte Lsd. 1. Den brune Lsd har altid sort Man, Hale og Ben og ofte tillige en msrk Stribe (Aal) langs Ryggen. Optræder der sorte Haar i det egent- lige Haarlag, ere de enten uregelmæssigt spredte over hele Kroppen, eller de danne et Netværk, der omfatter Pletter af Lodens Grundfarve. I sidste