Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 193 Bedømmelsen af Hestens Ådre. dens paa, og den blod- Hvved og Hals er — om den er haard- eller blodmundet — er ogsaa af stor mundede Hest er vanskelig at holde, naar den faar Lyst til mundede Hest oste gaar bag Biddet, iscer naar Foreningen meget ueftergivelig. Tungen maa være fri for Ar og være til Stede i sin hele Længde. Tilstede- værende Ar paa Tungen gor Hesten skæv paa Munden, og mangler Tungespidsen, kan Hesten ikke afbide Græsset. Idet Hesten proves for Vogn eller under Rytter, lægger man Mærke til, om den rækker Tungen ud af Munden, da det er en Uvane, der misklæder Hesten og er vanskelig at vænne den af med. Hvorledes Hesten i ovrigt er paa Munden Betydning, idet den haard- at gaa mellem Brugbarhed, idet naar der er det Bygning. Men V. Temperamentet. Hestens Temperament er af stor Betydning for dens Ideevne forst da svarer til det, dens Bygning lover, rette Forhold til Stede imellem dens Temperament og dens da Temperamentet afhænger af den Livlighed, med hvilken Stofstiftet fore- gaar i Legemet, og derfor er et Udtryk for den Hurtighed, med hvilken Bævenes Fornyelse kan finde Sted, er det forstaaeligt, at Fordringerne til Temperamentets Livlighed foroges i samme Grad, som de mekaniske Forhold i Legemets Bygning henvise Hesten til et Brug, ved hvilket Hurtighed og Lethed i Bevægelsen særlig komme i Betragtning, idet Stofforbruget er desto ftørre, og Tiden til at erstatte det forbrugte desto kortere, jo hurtigere Be- vægelsen er, som Dyret maa udfore. Det rolige Temperament passer derfor for Arbejdshesten, medens Ridehesten (og Luksushesten overhovedet) maa have et heftigt, og Loberen et fyrigt eller hidsigt Tempera- ment. — Paa Grund af Stoffliftets Livlighed hos den heftige og hos den hidsige Hest afsættes der ikke meget Fedt i Legemet, og dette har derfor et tørt Præg; men Muskel- fylden er gerne meget udpræget hos den, og dens Hud er tynd, blod og dækket af et tyndt, fint Haarlag. Det ikke fuldt saa livlige Stofstifte, som findes hos Hesten med det rolige Temperament, medforer, at der altid afsættes noget Fedt i dens Legeme, naar den ernceres nogenlunde godt, og den har derfor fyldigere og blodere Former. Naar derfor denne Fedtophobning i Legemet ikke er overvældende stor, saa Muskelvævet slappes, er den heller ikke til nogen som helst Skade for en Hest, der ikke skal udvikle en meget betydelig Hastighed. VI. sZevcegelsen. Ved Bevægelsen tages forst Hensyn til, om den er let eller tung, idet enhver Hest, der ikke har en i det mindste nogenlunde let Bevægelse ikke egner sig til Ksre- eller Ridebrug, men er henvist til et Arbejde, der fore- gaar i langsommere Gangarter. Dernæst sksnnes, om Bevægelsen er mere eller mindre jordvindende, idet der ses hen tit, hvorledes Hesten bringer Baglemmerne Under sig efter at have studt fra med dem, og hvorledes For- lemmerne gribe frem.