Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

200 Hesten. Naar man ved den Tid, da de mellemste Fortænder ftulle skiftes, altsaa naar Hesten er omtrent 3'/4—372 Aar, udriver ikke alene Mellemtænderne, men ogsaa Pdertcenderne, kan Tandfliftet fremstyndes saa meget, at Udertcenderne ogsaa kunne være brudte frem, naar Hesten er 4 Aar. Et saadant Indgreb, der foretages for at give Hesten Udseende af at være et Aar ældre, end den er, opdages dog let, dels af Teendernes skæve Stilling, dels af Sliddet paa Jndertcenderne, der kun have den forreste Fold af Tyggefladen slidt, medens den bageste Fold jo ogsaa skulde være slidt, ifald Hesten var 5 Aar. c. Hojden. Hojden angives efter Landets Skik enten i Anlcegsmaal (Baandmaal) eller Stangmaal. Stangmaalet angiver Hestens virkelige Hojde, idet Anlcegs- maalet i hoj Grad paavirkes af Brystkassens og Bovens Runding. Hvad enten man benytter det ene eller det andet af disse Maal, maa Hesten stilles lodret paa Forbenene, og Halsen holdes nogenlunde rejst, idet Maalet tages fra Dragten (mellem Dragthjornet og Skoen) til Mankens hsjeste Punkt. C. Hesteavlen i Danmark. Ved Dyrlæge C. Klingberg. Livet har Anvendelse for mange forstellige Hesteformer, lige fra den kolossale, elefantlignende Trækhest, der udforer sit Arbejde udelukkende i Skridt, den 11—12 Kv. hsje, anselige, men i Regelen tunge og slappe Karethest, og gennem mange indbyrdes forstellige lettere Mellemformer ned til den lille Ponni. For den praktifle Hesteopdrætter gælder det derfor om at vælge det af disse mange forstellige Avlsformaal, som han, alle For- hold vel overvejede, mener at have de bedste Betingelser for at knnne frem- stille netop i den Form, som Markedet forlanger det; thi der er ingen Gren af Husdyravlen, hvor Hensynet til Handelen spiller en saa stor og afgsrende Rolle, som netop i Hesteavlen. I. Avlsformaal. I sit Valg af Avlsformaal vil Opdrætteren dog være bunden af Hensynet til Egnens Klima og Jordbundsforhold, idet der til Udviklingen af de meget store, vægtige og derfor mest vcerdifrllde Hesteracer, hvad enten Talen er om Ksreheste eller Heste til det sværeste Trækbrug, fordres et mildt Klima med en lang Sommer og en meget nærende og Yppig Græsvækst, saaledes som man kun har det i Mellemeuropas Marstlande, samt i Nord- frankrigs og Englands uhyre frugtbare, kalkrige Jord. Om der end i ganste enkelte Egne af Jylland, som s. Eks. langs Randers Fjord, findes Lokaliteter, der maa antages at begunstige en temmelig betydelig Masseudvikling hos Hesten, og som derfor maafie kunde opfordre til at lægge Hovedvægten paa Hestenes Størrelse og Masse, saa er det dog et Sporgsmaal, om Jylland^med dets kortere Grces-