Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Hesteavlen i Danmark.
ningstid i (Sammenligning med de nævnte Landes omtrent 2 Maaneder længere Sommer
vil være i Stand til at optage Konkurrencen med disse, af Naturforholdene særlig begun-
stigede Lande. Udenfor saadanne ganfle begrænsede Distrikter med gode og rigelige Sylt-
enge vil der i alt Fald ikke være Opfordring for danste Opdrættere til at lægge sig
efter en meget stor og vægtig Hesteslags, en saadan, som med Held vilde kunne konkurrere
med Englands, Frankrigs og Belgiens kolossale Trækracer eller med disse Landes samt
Nordtystlands massive Koreheste.
Som vort Land i dets Helhed kan betegnes som middelfrUgtbart, saa-
ledes vil det være i bedst Overensstemmelse med vore Naturforhold
at holde os til de middelsvære Heste, saadanne, som med en gennem-
snitlig Hojde af 64 T. (c. 167^ Ctm.) forene en Bygning og Egenskaber, der
ere nøje afpassede efter det Brug, man vil gøre af dem, henholdsvis som
Heste til lettere Trækbrug (Agerbruget og Byernes Personbefordring) og
som Heste til lettere Kore- eller Ridebrug.
Af disse sidste ville de storre Individer finde Afsætning som Voguheste, hvorimod
be, der ikke naa den angivne Gennemsnitshøjde, ikke blot ville være fortræffelige Arbejds-
heste, passende for de lettere Egne af Landet, hvor denne Avl altid vil have sit naturlige
Hjem, særlig Frederiksborg Egnen, Odsherred og Bornholm, men de ville tillige have et
godt og fast Marked i Remontekommissionens Opkob af Heste til Herren, hvilket omfatter
et Antal af c. 400 Stkr. aarlig til en Gennemsnitspris af 750 Kr., og som utvivlsomt
kunde blive af økonomisk Betydning for de paagceldende Egne.
Dernæst er der ved Valget af Avlsformaal endnu at tage Hensyn til
den paa Egnen tilstedeværende Hestebestand; thi dels er Jndksb af fremmede
Avlsdyr forbundet med Udgift, dels er det i og for sig ford elagt igst at
knnne benytte Dyr til Avl, der ere stedvante og fuldstændig
akklimatiserede, idet saadanne i Regelen ere nøjsommere, frngtbarere og
for Hoppernes Vedkommende bedre Ammer.
a. Valg af Race. Naar Opdrætteren tager de her nævnte Hensyn, kommer
han til at arbejde i Overensstemmelse med Naturforholdene og derfor billigst, og
hvor man er saa heldig at have en i Egnen hjemmehsrende Race, som, foruden at
den Udforer sit daglige Arbejde tilfredsstillende, tillige er en god og ssgt
Handelsvare, vil der ikke vcere Anledning for den tænksomme Opdrætter
til at forssge en Krydsning med nogen anden Hesterace; thi derved vilde
han udsætte sig for at miste den Sikkerhed i Nedarvningen, som er Renav-
lens store Fortrin.
Man har imidlertid Paa Lolland-Falster og ligeledes i storste Delen af Fyn af Hen-
syn til Jordens dybere Behandling i de senere Aartier aflost Avlen af den noget mindre
og lettere Ohest med en Avl efter jydsk Monster og ved Hjælp af Krydsning med jydske
Heste, uden at denne Avl dog endnu har nærmet sig det Standpunkt, den indtager i sin
Hjemstavn. For Sjællands Bedkommende er det forst i de allerseneste Aar, navnlig efter
Udstillingen i Kobenhavn 1888, at man i enkelte Egne, navnlig i Holbæk og Kobenhavns
Amter, har paabegyndt en lignende planmæssig Krydsningsavl.
Det er saaledes kun i Jylland og til Dels i Sjælland samt paa Born-
holm, at Hesteavlen drives væsentlig som Race- eller Renavl, det fsrste Sted