Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
lttMtASÄWSN 20‘2 Hesten. *) Form aal et for Frederiksborg Amts Hesteopdrcetterforening er i denne For- enings Love betegnet som „en konstant Avl af Heste til Kore- og Ridebrug". med den jydske Race og paa Sjælland og Bornholm paa Grundlag af den gennem mange Slægtled ved Hjælp af Krydsning med Frederiksborg Stutteris ædle Hingste forædlede Drace. Medens nu den jydfle Hesterace i det hele taget tilfredsstiller de For- dringer, som Markedet stiller til en god, lettere Trækhest, kunde der for de Opdrættere, der arbejde paa Grundlag af den forædlede Ørace, de saa- kaldte Frederiksborg Heste, og hvoraf Flertallet i Virkeligheden tilstræbe en Avl af Heste til Kore- eller Ridebrug*), være Anledning til at tage Under Overvejelse, ad hvilken Vej der sikrest og hUrtigst vilde kunne bvdes paa de tilstedeværende Mangler og Bygningsfejl uden derfor at udsætte sig for at miste Frederiksborg Hestenes gode Egenskaber. Blandt Manglerne er en ikke fuldt tilfredsstillende Gennemsnitsstsrrelse (63 T.) den mest isjnefaldende og den, man jævnlig horer beklaget, Uagtet den Tilbagegang i ædelt Præg, som truer disse Heste efter Stutteriets endelige Nedlæggelse, og som kun en enkelt Hingsts, nemlig Hamlets, fremragende Nedarvnings- evne har formaaet for en Tid at standse, i Virkeligheden indeholder en langt alvorligere Fare for Avlen. Hvad Stsrrelsen angaar, da er det en Kends- gerning, at denne er tiltagen betydeligt i den sidste Menneskealder, ikke blot for saadanne „blandede" Individers Vedkommende, der ere fremgaaede af en Krydsning i nærmere Led med stsrre, særlig jydste Heste, men ogsaa hos de mere „racerene" Frederiksborg Heste, hvor det tiltagende Anlæg for Storrelse altsaa kun kan skyldes Jordens tiltagende Produktionsevne og den dermed folgende bedre og ligeligere Ernæring af Hestene. Man tor derfor sikkert gore Regning paa, at et passende Hensyn til Storrelse ved Valget af Tillægsdyr samt et rigeligt Kernefoder, navnlig i de forste P/2 Aar af Foliets Liv, i Forbindelse med megen Bevægelse i det fri efterhaanden vil afhjælpe denne Mangel, forudsat, at en dygtig Ledelse af Avlen i Tide vil være betænkt paa ved passende Midler at modarbejde den Forringelse af Storrelse og Masse, som kan blive en Folge af en for vidt dreven Slægtstabsavl (jvfr. alm. Husdyrlære, Kapitel III, Pag. 61—63). Det er let forstaaeligt, at mangen en Opdrætter af forædlede Eheste af Hensyn til Handelen har sogt hurtigst muligt at forege sine Hestes Storrelse og Masse ved Krydsning med Heste af en ftørre Race, og af Billigheds- hensyn har man da i Regelen valgt jydfle Hopper; det er, om end i mindre Stil, en Gentagelse af, hvad der passerede i Jylland i 1824 og senere (se S. 164); thi ogsaa her var det fornemmeligt Hensynet til Storrelse, der fri- stede saa mange Opdrættere til at benytte de indkoble store Jorkshirehingste, og der som her har Staten desværre fremmet en saadan Blandingsavl — i