Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

203 Hesteavlen i Danmark. Jylland direkte ved Jndkob og Udstationering af Hingstene, paa Øerne der- imod mere indirekte ved overalt, endog i selve Frederiksborg-Egnen, at tillade og ststte Hingsteskuernes og Landboforeningernes Præmiering af de indfsrte Heste af saa grundforflellig Race som de jydste og deres Afkom med Egnens Heste. Men Resultatet er ogsaa blevet gansie det samme, nemlig for fernes Vedkommende, at man, særlig i 1ste Led, har faaet enkelte Individer, der med en betydeligere Storrelse forenede Frederiksborg Hestenes gode Egenflaber, det mere tørre, markerede Præg, de smukke Hoveder, den fortrinlige Holdning og den hsje, fremgribende Travbevægelse, men at man ved Siden deraf har erholdt en uforholdsmæssig stor Masse uflonne, hojbenede, smalribbede og grove Dyr, der i alt for hsj Grad fjernede sig fra Markedets Fordringer til en Ksre- eller Ridehest, og som, anvendte til fortsat Avl, (Blandingsavl), kun have virket forstyrrende og forringende paa Avlen i dens Helhed. Denne Blanding af 2 i deres Væsen saa grundforskellige Hesteslags har i hsj Grad forringet Udsigterne for en ensartet, typisk Avl af Heste til Ksre- eller Ridebrug, idet den har berovet den forædlede Ørace en Del af dens stsrste Værdi, det ædle Præg, og da Avlen samtidig har mistet sin Hovedstotte, Stutteriet, saa er det forstaaeligt, at de mere indsigtsfillde Op- drættere fole sig tiltalte af Tanken om Jndkob af passende, beslægtet Avlsmateriale, og dette saa meget mere som der ogsaa af Hensyn til den af en for nær Slægtstabsavl truede Gennemsnitsstorrelse, den gennemgaaende noget „blsde" Ryg og en Tendens til for fine Ben kunde være noget at ændre. Men ligesom en Avl af Ksre- og Rideheste, d. v. s. en Halvblods- avl, i det hele taget fordrer en ftørre Dygtighed i Ledelsen end en Avl af Trcekheste, baseret paa det hjemlige Materiale, saaledes er det en Selvfslge, at Anvendelsen af fremmede Avlsdyr — det være sig Fnldblod eller Halw blod — ikke bor fle uden efter moden Overvejelse og efter Samraad med virkelige Fagmcend. Indtil da er den dygtige Opdrætter henvist til at brage de Midler, som til enhver Tid og for enhver Avlsretning udgore den egentlige Grundvold for en Ökonomist fordelagtig Avl, nemlig et fornuftigt Valg af sin Fol- hoppe og sin Hingst og dernæst et for øjemedet passende Opdræt af de Unge Heste. b. Udvalg af Tilllrgsdyr. Ved Valget af Tillcegsdyrene er der navn- lig 2 Hensyn at tage: Afstamningen og de ydre Egenstaber. Med Hensyn til Afstamningen vil man i Regelen have den for- nodne Garanti, naar det paagældende Dyrs Forceldre og Bedsteforældre alle have været virkelig gode og vcerdistllde Heste, tilhorende samme Race eller dog af denne Races Grundtype. Hvis der indenfor disse nærmeste 6 Stamforældre findes Individer, som enten have tilhort en fra vor Hesterace meget forstellig Hesteslags, eller som ere eller have vceret belemrede med slemme arvelige