Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

204 Hesten. Bygningsfejl eller have siddet inde med „skjulte Fejl", da forringes et saadant Dyrs Værdi som Tillægsdyr i samme Grad, som disse Fejl have været udbredte blandt dets nærmeste Stamforceldre. Englænderne, der som bekendt anses for Verdens dygtigste Opdrættere, have et gam- melt Ord, der siger: „Der behøves kun 3 Slægtled for at flabe en Gentleman", et Ord, der sandsynligvis har sit Udspring fra Erfaringer i Husdyravlen, og som overfort paa det her omhandlede Forhold altsaa vil sige, at en Hingst eller Hoppe, der i 3 Slægtled: Foraldre, Bedsteforældre og Oldeforældre kun har gode Individer, henhorende hoved- sagelig til samme Race, vil som Regel være en værdifuld Hest baade som Tillcegsdyr og til Brug. Det er paa vor Hesteavls nærværende Trin naturligvis hin givet de færreste Opdrættere at komme i Besiddelse af en fra Afstamningens Side saa paalidelig Fslhoppe, men vi tro i alt Fald, at man ved Valget af sine Til- lægsdyr vanstelig kan lægge for megen Vægt paa denne Side af Sagen; thi det bsr altid erindres, at ingen levende Organisme kan give sit Afkom andet eller mere i Arv, end den selv ejer, det være sig som Arv fra Slægten (Af- stamning) eller som mere „tilfældig" erhvervede, individuelle Egenstaber. Vi gaa dernæst over til at omtale Tillcegsdyrenes ydre Egenskaber, men da „Bedommelsen af Hestens Idre" er omhandlet foran, stulle vi her blot ganfle kort omtale de Egenflaber, som i Almindelighed bsr kendetegne Tillægsdyrene, og de Hensyn, der bsr tages ved Sammenparringen af de enkelte Individer. Men netop her er det, at Race- eller Renavlen viser sit store skonomifle Fortrin fremfor Krydsnings- og særlig Blandingsavlen, idet den Omstændighed, at begge Forceldre have Racens Grundtype, med Nsd- vendighed medforer, at Fsllet ogsaa vil faa dette Præg, medens Kryds- ningsavlen giver en Usikkerhed i Nedarvningen, som kun det nsjeste Hensyn ved Valget af de sammenparrede Individer vil kunne bsde paa, om end aldrig ophæve. Denne Uberegnelighed gør sig, som naturligt er, stærkest gældende i Prodnkterne af en 1ste Krydsning, hvorimod det er en Selvfslge, at jo mere den til Krydsningen anvendte fremmede Race har faaet overfort sine Ejendommeligheder paa den paa Stedet hjemmehsrende Hefteslags, saaledes som det tilstræbes ved den saakaldte gennem- forte Krydsning, desto ftørre vil ogsaa Sikkerheden i Nedarvningen blive. Hvor man til Eks. søger at overføre den sværere jydfle Hests Egenstaber paa Vernes Heste ved Anvendelse af jydfle Hingste, vælger man, saa vidt muligt, Hopper, der i deres hele Præg allerede have noget af den jydfle Hesteraces Ejendommeligheder, og naar det fremkomne Afkom da atter sammenparres med en Hest af ren jydsk Race, vil man saa- ledes efterhaanden nærme sig Formaalet. Hvor hurtigt dette fial naas, vil dels vcere afhængigt af den individuelle Nedarvningsevne, som de anvendte jydfle Heste ere i Besid- delse af, dels af, hvorvidt de Egenstaber, som Afkommet har modtaget, finde Stotte i de stedlige Forhold og i den anvendte Opdrætningsmaade. Men selv indenfor den mest konstante Raceavl vil der hos det enkelte Individ i Regelen altid findes et eller andet Bygningstræk, som enten for-