Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hesteavlen i Danmark. 205 ringer Hestens Værdi, eller som truer med at bringe Avlen „ild af Slag", og som den praktiske Opdrætter derfor vil ssge at modvirke ved Parring med et Dyr af samme Race, der netop i denne Henseende er fuldt tilfredsstillende. Hvad enten Avlen drives som Raceavl eller som Krydsningsavl, sættes der Pris paa, at Ksnnet er tydeligt udtalt i Tillcegsdyrets hele Fremtræden, hvoraf atter folger, at det ikke er ganske de samme ydre Egenskaber, der kende- tegne den gode Bedækningshingst og den værdifulde Fslhoppe. Da Hing- sten for saa vidt har den stsrste Indflydelse paa Avlen, som den har Andel i et talrigt Afkom, medens Hoppen fim kan bære sin Del af Ansvaret for de Fol, den bringer til Verden, saa er det med en vis Ret, at Staten hidtil gennem særlige Distrikts-Hingsteflner har lagt Hovedvægten paa Landets Hingstebestand og derved sogt at bevare de bedste Hingste for Avlen. Som Folge heraf har Kritikken tidlig været tmagen for Hingstens Vedkommende, medens det fsrst er i de senere Aar, at man ret har faaet Vje for Hoppens ligeberettigede Betydning i Avlen. Af en god Hingst forlanger man ved Siden af en helt igennem regelmæssig og harmonisk Bygning, at den har fremtrædende Hin g st præg, navnlig en sluttet Krop- bygning med kort og stærk Lænd, en god Holdning fortil med kraftig og velbojet Hals og et livligt, men dog fromt Temperament. Hos Hoppen bor derimod de særlig hunlige Træk vare fremherskende, hvorfor man Ynder en noget lang, men dog muskelfyldig Lænd, god Bugfylde og en kraftig Bagpart med dybe, muskelfyldige Laar, hvorimod man her ikke sætter Pris paa megen Rejsning eller i det hele paa særlig stærk Udvikling as Forhaanden. Erfaringen har vist, at en vis Længde i Mellemstykket med et dybt, fortil sænket Bryst i Regelen har udmærket de Hopper, der ere blevne Modre til fremragende, fortrinlige Heste. I øvrigt ville de Hensyn, der bør tages ved Valget af Tillcegsdyr for en meget væsentlig Del bero paa det særlige Formaal, der tilstræbes med Avlen, ligesom en virkelig god Afstamning indenfor Racen eller Slaget altid vil bsde meget paa mulige Mangler i Hestens ydre Bygning. D. Hesteavlens praktiske Ledelse. Ved fhv. Forpagter R. Bladel. I. Brunst og Parring. Sksnt det er de fleste praktifle Landmænd og Hesteopdrættere bekendt, hvorledes Parringen foregaar, og hvorledes man iagttager, om Hoppen er villig til at tage imod Hingsten, saa er det dog paa sin Plads her at give nogle almindelige Raad og Vejledninger desangaaende. Brunsten eller Parringslysten indfinder sig i Almindelighed i Foraarsmaanederne Marts, April og Maj og viser sig ved, at Hoppen er meget urolig, især i Begyndelsen af Brunsten, senere kan den blive det modsatte, ja endog saa dvask, som om den led af