Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

MM 210 Hesten. Munden i dens Bund; i denne og Klid samt smaatskaarne man 1 Pd. (y2 Kg.) Havre ad pinde, som forhindre Hoppen i at faa Krybbe kommer man lidt knust Havre Gulerodder. I Begyndelsen anvender Gangen 2 Gange daglig, og, efterhaanden som man ser, at Fsllet trænger til mere, forsger man Rationen. Naar nu Hoppen kommer paa Græs, og dette er rigeligt og godt, stulde man jo efter Naturens Orden tro, det var Unsdvendigt at give Follet noget Tilskud af Kernefoder; men da Dyret netop i det forste Aar vokser langt stærkere end i sin øvrige Levetid, saa kan det ikke let ernæres for kraftigt, og det volder jo ikke stort Besvær, naar man har en lille Krybbe staaende i Marken, et Par Gange daglig at give Follet Havre deri. Saa snart Fsllet er blevet et Par Maaneder, giver man det helst hel Havre, som ved Tygningen blandes med Spyt, hvilken Vædste i Forbindelse med Mavesaften o. s. v. bidrager til, at Havren bliver langt mere nærende (fordsjes fuldstændigere) end den knuste og af den Grund kun lidet tyggede Havre. Skulde Hoppen straks ester Fødselen do bort fra Follet, er der ikke saa let at fode dette, hvis man ikke har en anden Følhoppe, som vil modtage det; er dette imidlertid Tilfældet, maa man ikke alene lade Hoppen være fri for Arbejde, men ogsaa foruden Græsset give den noget Kraftfoder og tillige begge Follene noget Komcelk 2 å 3 Gange daglig. Har man ingen Hoppe at sætte Follet til, kan man nok opamme det med nymalket Komælk, men denne maa i Begyndelsen blandes med 76 Vand; Mælken maa altid være kuldslaaet (28° B) og gives meget ofte, da Follet ikke taaler for store Portioner paa en Gang. Naar Fsllene ere 4 å 5 Maaneder gamle, tages de i Regelen Moderen, og dette bsr især være Tilfældet, naar Hoppen er drægtig, længere Diegivning vil virke stadeligt paa Fosteret, og Hoppen derved for tidlig opslides Naar nu Follet er taget fra Moderen, maa det helst sættes paa Stald i en god, lys og luftig Boks, hvor man dog ikke skal lade det have alt for rigelig Strøelse, da man mener, at det kan fremflynde blode Koder og i det hele svagere Ledde. Meget taler ogsaa for Rigtigheden heraf, idet man ser, at unge Dyr, som opdrættes paa hoje, tørre Marker, blive langt fastere og stærkere i alle deres Ledde end saadanne, der opdrættes paa lavtliggende Enge med blud Band. I Begyndelsen giver man det daglig 2 å 3 Gange Mcelk; det kan godt vcere skllmmet Mcelk eller Kernemælk, dog ikke meget sur; tillige fodres det med omtrent saa meget Havre og Klid i Forbindelse med Hakkelse, samt godt hsstet Hs, som det vil æde. Man vænner det i Lsbet af en Maaned eller to af med Mælken ved gradvis at tilsætte denne Vand. Man gør i Almindelighed Forstel paa Ernæringen efter den Slags Heste, man vil opdrage, og den Brng, man vil anvende dem til. Er det s. Eks. Fuldblodsheste, hvor det gælder om allerede i 2 Aars Alderen at have dem saa udviklede, at de kunne lobe paa Banen, hvorfor de allerede l1/, Aar gl. fra da alt