Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hesteavlens praktiske Ledelse. 211 komme i Træning, giver man dem i det forste Aar 10 å 12 Pd. (5 å 6 Kg.) Havre, 2 Pd. (1 Kg) Klid og 8 Pd. (4 Kg.) Ho, ja endogsaa mere, ^or at Mustler og Sener kunne blive fyldige og spcendige. Man vedbliver med denne kraftige Ernæring, lige til Træningen er tilendebragt. Vore saakaldte Frederiksborgheste behove vel ikke i det forste Aar en saa kraftig Ernæring som Fuldblodsfol, da de ikke saa tidligt skulle bruges; men dog bor det til- raades i det forste Aar at give dem omtrent lige saa meget Kraftfoder, hojst et Par Pund mindre, og saa lidt mere Fyldefoder (Hakkelse og Ho). Lægge vi derimod Vind paa at opdrætte en svær Hest, lig vore jydske, hvor det er om at gore at faa megen Masse, Dybde og Bredde, da bor man langtfra give saa meget Kraftfoder, men derimod mere Fyldefoder; dog maa man ingenlunde være for knap med Kraftfoderet, hvis man ikke vil udsætte sig for at opfostre en slap og dvask Hest. Det er en Selvfolge, at man, naar man giver en kraftig Ernæring, ogsaa maa sorge for, at de unge Plagge faa megen Bevægelse, hvorfor man helst maa have en indhegnet Plads tæt ved Gaarden, hvor de hver Dag, naar det ikke ligefrem er Regn og Slud, kimne lobe og muntre sig 4 å 5 Timer; derved udvikles ikke alene Mustlerne, men ogsaa Aandedræts- organerne, og i det fsrste Aar kunne godt Hingst- og Hoppeplaggene lvbe paa samme Plads. Skulde de ikke altid ville lobe tilstrækkeligt om, saa maa en Mand en Gang imellem gaa ind til dem og opmuntre dem ved at knalde for dem. I det andet Aar behsver Fodringen knapt at være saa rigelig som i det fsrste, dog maa man ikke trække synderligt af paa Kraftfoderet, men give noget mere Fyldefoder. b. Mønstring. Inden det omtales, hvorledes selve Monstringen bor foretages og læres Føllene, maa der siges et Par Ord om den forberedende Behandling, de bor under- kastes, naar de tages fra Blöderen. — Det almindelige er jo, at Follet efter Fravænningen beholder Boksen, hvor det har gaaet sammen med Moderen; men da det ogsaa bor vcennes til at staa bundet, samt til at lade sig trække, maa det tilraades at lægge en passende Hampegrime paa det samt binde det nogle Timer daglig i en Baas i Stalden; og for at det ikke stal slaa sig tilbage, hvilket det er meget tilbøjeligt til, binder man et tykt Reb bag om Spiltovet. Naar man trækker Follet, maa man ikke gaa foran og trække i Grimetojlen, da Follet saa slaar Nakken i Vejret vg stritter imod; man stal derimod med den hojre Haand tage fat ved Follets Hoved og ved god Behandling og Tiltale soge at bringe det til at gaa ved Siden af sig; man kan ogsaa lokke det frem ved i den venstre Haand at holde en lille Lok Havre, som man stadig viser det. Naar man nu senere vil begynde den egentlige Mønstring, da lægger man en Trense med et ikke for tyndt, men glat Bid i Follets Mund og forer det med hojre Haand ud paa en jævn og flad Plads; her stiller Foreren sig foran Dyret, tager en Tojle i hver Haand og holder dets Hoved i Vejret, dog ikke unaturligt hojt, og soger dernæst at faa Follet til at staa lige paa Benene, det vil sige Forben og Bagben lige for hin- anden, dog uden at vænne Follet til at strække, hvilket er unaturligt og tillige skadeligt, fordi man derved fremtvinger en fejlagtig Stilling af Lemmerne (fremstrakte For- og bagudstaaende Baglemmer) samt fremmer Sænkning af Ryggen. Det sidste kan ogsaa blive Folgen af at lade Follet knejse for hojt. Landmandsbogen IV. 14