Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hestens Ernæring. 217 Det siges undertiden, at Arbejdshestene ikke kunne gore det Arbejde, der forlanges af dem, naar de ere paa Græs; mm det er ikke Tilfældet, naar man blot giver dem noget Kerne ved Siden af, nemlig i Bedetiderne Formiddag,' Middag og Eftermiddag. Desuden er der i Regelen ikke meget strengt Arbejde fra Sædetidens Slutning til Hoslcettens Begyndelse; sædvanlig er det nemlig saa fim Roemarken og Brakmarken, der flulle behandles. Enkelte Fridage kunne ogsaa indtræffe, og om Sondagen ere Hestene i Regelen fri og kunne da faa Lejlighed til at „gotte" sig og hvile sig ud paa Græsgangen. II. Fodring og Vanding. Fodringen bsr altid foregaa aldeles regelmæssigt og for Arbejds- hestens Vedkommende begynde saa tidligt om Morgenen, at Dyret i det mindste kan faa 2 Foder og imellem de 2 Foder Vand, inden det skal i Arbejde. I Almindelighed sættes Hestene i Arbejde Kl. 6 om Morgenen, og det vil da være heldigt at give dem det forste Foder Kl. 4 å 4T/2. Naar de have ædt det, faa de Vand, i Regelen saa meget de ville drikke, og derefter det andet Foder. Kl. 8 å 81/2 gives atter et lille Foder og, hvor der er Lejlighed dertil, lidt Vand. Naar Hesten om Middagen kommer fra Arbejdet, snar den Vand straks; dog maa man paase, at den ikke drikker for hurtigt. Derpaa giver man den ‘2 å 3 smaa Foder i Middagsstunden, og inden den igen sættes i Arbejde, faar den Lov at Udskylle Munden; dog maa den ikke gerne drikke ret meget. Kl. 4 å 4% faar den igen et lille Foder, og om Aftenen, naar den kommer fra Arbejde, vandes den straks og faar derefter 2 ä 3 Foder, inden der lygtes af. Heste, der anvendes til Væddelob, Ridebrug, Militærbrug og hurtig Korsel, faa ikke saa mange Foder om Dagen som Arbejdsheste — i Regelen kun 5 Gange Kernefoder med lidt Hakkelse; derimod faa de i Almindelighed lidt mere Ho end Arbejdshesten, og dette gives dem sædvanlig som sidste Foder om Aftenen. — Disse Heste maa aldrig fodres og vandes, kort før de skulle benyttes, da de saa ville være alt for tunge til at kunne udfolde den Hurtighed, man forlanger af dem, og den overfyldte Mave vil desuden besvcerliggsre Aandedrættet. Ligeledes maa man være forsigtig efter den store Anstrengelse, man har budt disse Heste, og ikke give dem mere Vand straks, end at de lige netop kmine udstylle Munden; senere kunne de faa, hvad de behove. — Foretager man lange Dagsrejser, hvor man korer 10 å 12 Mil i en Dag med et Par Heste, bsr man give dem et lille Foder Havre eller Brsd for hver 3 Mil, man fører, og ganske lidt Vand; dog maa der helst ved Midten af Rejsen være et lidt længere Ophold, under hvilket de have Tid til at cede et Par gode Foder.