Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

220 Hesten. d. Hudplejen ildgsr en meget væsentlig Del af den Pleje, som Hesten er Genstand for, især medens den er paa Stald. Det almindelige er jo, at man, saa snart Hestene have faaet det fsrste Foder om Morgenen, og Stal- den er gjort ren, tager fat paa Striglingen. Skont det er nødvendigt at have en Strigle for at stryge Stovet i Kardæ- sken af, saa er det i Regelen ikke nødvendigt at bruge denne Strigle meget, og isæv maa den nodig anvendes paa Benene; derimod maa der ikke spares paa Arbejde med Kardæsken, saa at Hesten bliver fuldkommen ren for Stov i Hovedet og paa hele Krop- pen; Man og Hale borstes ogsaa godt igennem med Kardæsken, som man altid bor lade folge med Haarene. I ovrigt stilles der jo meget forskellige Fordringer til Hudplejen af de forskellige Heste efter den Brug, man tager af dem. Den almindelige Arbejdshest bor altid hol- des ren ved regelmæssig Borstning; derimod maa Huden paa Heste, som skulle udvikle stor Hurtighed, navnlig Luksusheste og iscer Væddeløbsheste, ganfle anderledes gennemarbejdes af Hensyn til den Rolle, Huden spiller som Aanderedflab. (Se S. 28 og flg.) Saa snart Hesten kommer i Stalden efter strengt og anstrengende Arbejde, som har fremkaldt megen Sved, bor den straks afgnides godt; dette kan gores med snoede Halmviske; men til Luksus- og Bceddelobsheste er en saakaldet Svedspaan meget bedre. Efter denne fore- løbige Afflrabning af den værste Sved vedbliver man at gnide Hesten med tykke uldne Klude, til ben er omtrent tør, og forst da giver man den et blødt Dækken paa, som lettest opsuger den Sved, der endnu er tilbage. Er det nødvendigt for at faa Benene ordentlig rene, da vadsker man dem med en Klud eller Svamp og gmder dem helst nogenlunde tørre bagefter. Om Sommeren er det meget almindeligt, naar der i Nærheden af Gaarden findes en Vanding, at Hestene, især Arbejdsheste, rides ud i Vandet, og det kan godt lade sig gøre, hvis de ikke ere for varme; dog maa der aldrig rides saa langt ud, at Bugen bliver vaad, da det kan fremkalde Forkølelsessygdomme, og om Vinteren fraraades det ubetinget at ride Hestene i Vand. Hvor man har Lejlighed til at bringe Hestene i Stranden, tro mange, at det er særlig gavnligt for Hestene at bade. Der kan heller intet indven- des herimod, naar man blot anvender stor Forsigtighed; navnlig maa Hesten ikke være varm, og efter Badet maa den straks rores i Solen, til den er tør, inden den sættes i Stald; men man maa kun lade Hesten svømme meget lidt, da det anstrenger den i hoj Grad og tager lige saa meget paa den, som om den havde gaaet flere Mil. Hestens Haarlag er jo meget længere og tættere om Vinteren end om Sommeren, hvorfor det er nødvendigt at anvende mest Arbejde paa Hestens Renholdelse i den kolde Aarstid; og da man saa ikke kan svomme Hestene, kan man godt flere Gange i Vinterens Lob, naar Luften ikke er for kold, vadske dem over det hele med lunkent Sodalud (ikke Sæbevand); det bor naturligvis fle i et lukket Rum, og Hestene maa straks efter, at de ere vadskede, gnides omtrent tørre, inden man giver dem Dækkener paa, og man maa sorge for, at der ikke er Træk i Stalden. Skont det er imod Naturens Orden, at Hesten klippes, saa underkastes dog, naar om Efteraaret de lange Vinterhaar ere komne frem, mange Luksusheste denne Behand- ling, væsentlig for Pyntens Skyld. Da disse Heste imidlertid synes at befinde sig godt derved, kan man ikke forkaste denne Fremgangsmaade, for saa vidt man passer godt paa, ikke at lade Hestene staa og blive kolde; m. a. O., man maa altid dække dem godt til, saa snart de komme i Ro. Heste, der saaledes som de almindelige Arbejds- heste ere meget udsatte for al Slags Vejrlig, bor ikke beroves den naturlige Beskyttelse mod Kuldens Paavirkning, som Vinterpelsen kan yde, og navnlig maa der advares stærkt mod Klipning af grove Heste paa Koderne.