Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hestens Rpgy Pleje og Brug.
229
„udslidt for Tiden". Endog bortset fra det hnmane Hensyn, som dog natur-
ligvis ikke bor lades ude af Syne, vil en slig Udnyttelse af Hestens Arbejds-
kraft i Regelen ved den sidste Opgsrelse vise sig okonomisk Ufordelagtig.
Bevidst og unødig overanstrengende eller anden utilbørlig Brug af Hesten, f. Eks. i
stærk selebrudt Tilstand, vil bl. a. kunne med fore offentlig Tiltale ester „almindelig bor-
gerlig Straffelov af 10de Februar 1866" § 297 (om Dyrplageri).
Nogen ved Tal udtrykt Norm, hvorefter (Arbejds-) Hestens Arbejdsevne
knnde forub bestemmes, lader sig næppe — med nogen Nytte for det prak-
tifle Livs Behov — fastslaa. Dertil er denne Evne alt for afhængig af
mange forskellige, ogsaa Udefra indvirkende Faktorer, og der maa ved Skon-
net i det enkelte Tilfælde ligeledes her stilles Krav til Brugerens Indsigt og
Hensynsfuldhed. Kun maa man erindre sig den almindelige Regel, at „hvad
der vindes i Hurtighed, tabes i Kraft og omvendt", natnrligvis med til-
bsrligt Hensyn til den naturlige Begrænsning af Regelens Gyldighed, som
folger af det enkelte Dyrs Adeevne — absolut taget — enten i Retning af
haardt, men langsomt „Slcebearbejde" eller Udfoldelsen af stor HUrtighed,
alt efter dets individuelle Race- og Bygningsejendommeligheder.
Den Hest, der s. Eks. kan arbejde nteb ca. 150 å 130 Punds Trækkraft, naar den
gaar i Skridt, vil kun kunne arbejde med ca. 70 Pund, naar den ffal gaa i kort Trav,
med 46 Pund i flarpt Trav o. s. v.*).
Det er Hurtigheden, der stiller de storste Krav til sammen-
trængt Muskelkraft, og som altsaa ogsaa nsdvendiggor den forholdsvis
længste Hviletid og dertil svarende kortere Arbejdstid for Hesten. Total-
Udbyttet af længere Tids Arbejde kan, hvor der vedvarende stilles store For-
dringer til Hurtigheden, derfor til sidst blive mindre end ved at bruge Hesten
i et langsommere Tempo.
Det horer altsaa ogsaa med til Betingelserne for god Udnyttelse af Hestens
Kræfter, at Fordringerne til dens Belastning og Hurtighed ved Arbejdet
afpasses saaledes, at den bliver i Stand til at fortsætte dette i den længst
mulige givne Tid uden at gaa træt, da det er derigennem, at den störst
mulige Sum af Arbejde inden for samme Tid tilvejebringes, og derhos med
det mindst mulige Slid paa selve Hesten, som Arbejdsmaskine betragtet. —
Endelig maa endnu fremhæves den Betydning, der ved Brugen af Hesten i
Tospand maa tillægges Sammenstillingen af Individer med et nogenlunde
ensartet Temperament. Medens det vel til en vis Grad kan have sin Nytte
under Tilvænningen til Arbejdet (Dressuren) at stille en livlig og ilter Hest
sammen med en mere rolig og langsom, for at den forste kan lære af den
sidste, kan det ikke forenes med Betingelserne for god Udnyttelse af Hestens
Kræfter at gore dette Under ordinære Forhold. Thi den hidsige Hest vil
stedse blive foruroliget ved de Tilflyndelser fra Forerens Side, som den anden
') Jfr. B. Prosch: Hestens Avl og Pleje. Kjobenhavn 1881 S. 286 o. b.