Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hestens Rpgy Pleje og Brug. 229 „udslidt for Tiden". Endog bortset fra det hnmane Hensyn, som dog natur- ligvis ikke bor lades ude af Syne, vil en slig Udnyttelse af Hestens Arbejds- kraft i Regelen ved den sidste Opgsrelse vise sig okonomisk Ufordelagtig. Bevidst og unødig overanstrengende eller anden utilbørlig Brug af Hesten, f. Eks. i stærk selebrudt Tilstand, vil bl. a. kunne med fore offentlig Tiltale ester „almindelig bor- gerlig Straffelov af 10de Februar 1866" § 297 (om Dyrplageri). Nogen ved Tal udtrykt Norm, hvorefter (Arbejds-) Hestens Arbejdsevne knnde forub bestemmes, lader sig næppe — med nogen Nytte for det prak- tifle Livs Behov — fastslaa. Dertil er denne Evne alt for afhængig af mange forskellige, ogsaa Udefra indvirkende Faktorer, og der maa ved Skon- net i det enkelte Tilfælde ligeledes her stilles Krav til Brugerens Indsigt og Hensynsfuldhed. Kun maa man erindre sig den almindelige Regel, at „hvad der vindes i Hurtighed, tabes i Kraft og omvendt", natnrligvis med til- bsrligt Hensyn til den naturlige Begrænsning af Regelens Gyldighed, som folger af det enkelte Dyrs Adeevne — absolut taget — enten i Retning af haardt, men langsomt „Slcebearbejde" eller Udfoldelsen af stor HUrtighed, alt efter dets individuelle Race- og Bygningsejendommeligheder. Den Hest, der s. Eks. kan arbejde nteb ca. 150 å 130 Punds Trækkraft, naar den gaar i Skridt, vil kun kunne arbejde med ca. 70 Pund, naar den ffal gaa i kort Trav, med 46 Pund i flarpt Trav o. s. v.*). Det er Hurtigheden, der stiller de storste Krav til sammen- trængt Muskelkraft, og som altsaa ogsaa nsdvendiggor den forholdsvis længste Hviletid og dertil svarende kortere Arbejdstid for Hesten. Total- Udbyttet af længere Tids Arbejde kan, hvor der vedvarende stilles store For- dringer til Hurtigheden, derfor til sidst blive mindre end ved at bruge Hesten i et langsommere Tempo. Det horer altsaa ogsaa med til Betingelserne for god Udnyttelse af Hestens Kræfter, at Fordringerne til dens Belastning og Hurtighed ved Arbejdet afpasses saaledes, at den bliver i Stand til at fortsætte dette i den længst mulige givne Tid uden at gaa træt, da det er derigennem, at den störst mulige Sum af Arbejde inden for samme Tid tilvejebringes, og derhos med det mindst mulige Slid paa selve Hesten, som Arbejdsmaskine betragtet. — Endelig maa endnu fremhæves den Betydning, der ved Brugen af Hesten i Tospand maa tillægges Sammenstillingen af Individer med et nogenlunde ensartet Temperament. Medens det vel til en vis Grad kan have sin Nytte under Tilvænningen til Arbejdet (Dressuren) at stille en livlig og ilter Hest sammen med en mere rolig og langsom, for at den forste kan lære af den sidste, kan det ikke forenes med Betingelserne for god Udnyttelse af Hestens Kræfter at gore dette Under ordinære Forhold. Thi den hidsige Hest vil stedse blive foruroliget ved de Tilflyndelser fra Forerens Side, som den anden ') Jfr. B. Prosch: Hestens Avl og Pleje. Kjobenhavn 1881 S. 286 o. b.