Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 228 Hesten. linie — ikke (saaledes som ovenfor anbefalet, og som vist i Fig. 99) fæstne Kumptens Sideblade til Hestens Sider ved Træk- (eller Skagle-) spænderne. Det er en staaende (fysiologisk) Betingelse for god Udnyttelse af Hestens Kræfter, at den stadig oves i at bruge disse, d. e. sine Musiler. Man bor derfor ikke forberede sin Hest til et strengere Brug ved forud for dette at lade den henstaa ubrugt i længere Tid, for at den kan blive fed. Hesten har nemlig for Tilfældet ikke særlig BrUg for Fedt, hvilket tværtimod kan volde Besvær under Anstrengelsen, men vel for kraftige og svede Mustler. Og en stillestaaende, fedtoverlæsset Hest er ligesom det stillesiddende eller dog med legemligt Arbejde uvante, mæstede Mennefle en forholdsvis daarlig Arbejder. Foroget Arbejdskraft og Nytte af Hesten opnaas derimod ved forøget Tilskud af Næringsstof (Kraftfoder), som ved Hestens samtidige, stadige Brag af sine Mufller væsentlig vil ledes til disse. Naar denne Brug ikke drives videre, end at Hestens daglige Kraft-Indtægt overstiger det med lMnstel-) Arbejdet forbllndne daglige Kraft-Tab, vil de paagceldende Musielpartiers Fylde og Funktionsevne sges, og der opspares paa denne Maade — billedlig talt — et Fond af Arbejdskraft, ved Hjælp af hvilket Hesten til en given Tid vil kunne yde mere Arbejde end under ordinære Forhold. Længere Tids Stillestaaen af stærkt fodrede, fede Heste synes at begunstige Udvik- lingen af forskellige mere eller mindre alvorlige Lidelser hos disse, naar de atter tages i Brug. Saaledes opstaar Lunge-Emfysem, der medfører et eng- (eller trang-) brystigt Aandedrcet (Stakaandethed), let hos saadanne Heste, naar de pludselig skulle udfolde en betydelig Kraft enten ved svært Trækbrug eller ved stærkt Lob. Det er ogsaa bekendt, at den særegne Sygdom, som i tidligere Tid fejlagtigt er bleven anset og kaldt for „Nyre- betændelse", med Forkærlighed anfalder stoerktfodrede Heste, der efter længere Tids Stille- staaen atter tages i Arbejde. Men et Særkende for denne Sygdom er netop en ejen- dommelig og svær sygelig Omdannelse (Degeneration) af Mustlernes Væv, navnlig paa Lænden og Baglemmerne. En god Udnyttelse af Hestens Arbejdskraft forudsætter paa den anden Side en vis økonomisering med denne, saa at den kan — om end ikke for- sges — saa dog vedligeholdes Uformindflet inden for de af Naturen givne Grænser. For at dette stal hmne ske, maa enhver Muskelsammentrækning aflsses af en tilsvarende Hviletilstand i Organet. Hvis ikke, vil dette paa Grund af det stærkt voksende Krafttab hurtig tabe sin Virkeevne, d. e. arbejdes træt. Og som det gaar med den enkelte Muskel, gaar det med den hele levende Arbejdsmastine. Ved at opbyde sin yderste Kraft maa Hesten tage saa godt som alle Slammens og Lemmernes Mustler samtidigt og saa stærkt i Brug, at den knn i meget kort Tid vil kunne fortsætte dermed, naar den ikke stal lide Overlast, og den sættes derved tillige ud af Stand til for en vis Tid at fortsætte Arbejdet, indtil den atter kommer til Aande og Mufkel- kraft, d. v. s. har hvilet ud. Fordres der vedvarende en Kraftudvikling af Hesten, som staar i Misforhold til dens virkelige Arbejdsevne, vil den blive