Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hestens fttøgt, Pleje og Brug. 227 af Læsset dels med den Del af Ryg og Bryst, der omsluttes af Selens Vandkappe og Buggjord, dels med Halsen igennem den i Lansemærket*) hvi- lende Manke- og Kobbelrem, hvorfor det ogsaa ofte gaar ud over disse Legemsdele i Form af mere eller mindre dybtgaaende Knusninger og Saar. Det fsrstncevnte Parti (Ryg og Bryst) egner sig imidlertid ved storre Flade- udstrækning og Mustelfylde bedre til at optage et saadant Tryk end den smalle og flarpkammede Hals; og det kan meget vel tages i Brug hertil uden at lide Skade, naar Hestens Foderstand er forsvarlig, og Seletøjet formaals- tjenligt indrettet og anlagt. Det er saaledes hensigtsmæssigt at anvende paa hver Side en Hjælperem fra Vandkappen flraat nedad og fortil til den Øjfen paa Bringestykket, i hvilken ogsaa Mankeremmen er indspcendt (fe Fig. 100, hvor Hjælperemmen er antydet ved Punktering). Trykket bor altsaa i ethvert Tilfælde ikke koncentreres til Halskammen alene. Men dette vil, som Fig. 100 viser, væsentlig fle, naar Dobbeltgjorden (hvis en saadan findes) ikke lægges ilden paa Bringestykkets Ender inden for de paa sammes Iderside anbragte Træk- fSkagle>) spænder, som vist i Fig. 99. Den i Fig. 100 viste Forspændingsmetode ses ganfle vist meget almindelig anvendt selv af Folk, der ere vel forfarne i Brugen af Heste. Hensigten dermed er aabenbart den at skaane Hestens Ryg for Tryk af Selen og saaledes i og for sig god nok, men den sorfejles derved, at en anden, dertil mindre egnet Legemsdel (Halskammen) i saa meget desto højere Grad udsættes for Overlast. Hertil kommer endnu den uheldige Omstændighed, at Hestens Evne til at „holde paa Vognen" og til at styre Vognen i det hele taget for- mindfles ved den nævnte Opselingsmaade. Den fra ældre Tid anvendte, som er vist i Fig. 99, er derfor — alt vel overvejet — at foretræffe**), dog at Bringestykket ikke spændes saa hojt op paa Bandkappens Ringlceder som antydet paa Figuren (jvnf. S. 225). Paa de Seletojer, som almindeligst bruges ved LandbrUgsarbejde, findes som Regel intet bevægeligt Ringlceder, ved hvilket Bringestykket er ophængt uden paa Vandkappen; og denne sidste fortsætter sig ikke i en Gjord rundt omkring Bryst og Bug (Dobbeltgjord), men ender i et Par forholdsvis brede og stærke Sidestropper til Umiddelbar Indspænding for Bringestykket, ligesom den enkelte Buggjord sædvanlig ogsaa er temmelig bred og stærk. Dette Forhold med- fsrer, at Hestens Ryg- og Brystparti bag Boven altid vil komme til at op- tage sin Del af den nedad rullende Byrdes (Læssets) Tryk. Og ved Brugen af Knmpteselen opnaas det samme, naar saavel Dobbeltgjorden som den enkelte Buggjord fores igennem Slsjfen paa Springremmens bageste Ende under Hestens Bryst. I sidste Fald bor man — for at faa en ubrudt Træk- *) Lansemærke kaldes den mere eller mindre tydelige Fordybning, der danner Grænsen mellem Hals- og Mankekammen. *) Selebrud i Halskammen foran Manken („Widerristen"), i Lansemærket, maa anses for særlig farlige til at fremkalde den ofte yderst haardnakkede Lidelse, der populært gaar under Navn af „Mankemus", og ligeledes til at efterlade en ubændig og for Hestens Brug meget besværlig Kildenhed hos Hesten. Landmandsbogen IV.