Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
Hesten.
Bliver Buggjorden tillige strammet nogenlnnde stærkt, vil dette Fejlgreb
ved Opselingen medfsre, at Hestens Ryg i hsj Grad bliver udsat for Knus-
ning (Selebrnd) ved Tryk af Vandkappen, naar Ryggen under et stærkt Ryk
maa spændes i en Bue opad.
Endelig bsr Arbejdshesten ved det svære TrcrkbrUg heller ikke
hindres i at kunne kaste sin Legemsvægt saa langt fortil som
muligt til Underststtelse for dens gennem Mustlerne virkende aktive Bevæge-
kraft eller i at give Hoved og Hals den for Udfsrelsen af Aandedrcrttet under
Anstrengelsen gunstigste (fremstrakte) Stilling. Den bsr derfor som Regel
Mg. 100.
vcere fritagen for enhver Art af „Optsmning", hvad der for svrigt
ogsaa gælder om Heste, af hvilke der fordres hurtig og strakt Bevægelse.
Ved Arbejdet for Vogn kommer endnu Hestens Evne til at holde paa
Vognen (Læsset) ned ad Bakke i Betragtning. Til at understate den i saa
Henseende anvendes hensigtsmæssigt en Gjord (Bagtsj eller Omgang) midt
omkring Bagkroppens horisontale Længdeplan (se de punkterede Linier Fig.
100). Thi Hesten bliver herved i Stand til at optage og modvirke den af
Skraaplanet nedrullende Byrdes (Læssets) Vcegt med den stsrst mulige Kraft,
og uden at nogen enkelt Legemsdel derved Udsættes for Knusning. Ved
svære Lces paa stærkt bakket Terrain burde det nævnte Tilbehsr til Seletsjet
derfor ikke savnes; men under almindelige Forhold kan det dog hos os
Undværes. I saa Fald vil Hesten vcere henvist til alene at optage Trykket