Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hestens Rogt, Pleje og Brug. 225 at arbejde i et Slags Seletoj, undertiden nægte deres Tjeneste, naar de paa- lægges et andet Slags. Svenske Heste f. Eks., der i Hjemlandet ofte kun have lært at arbejde i Stav- resp. Kumpteseletoj, kunne saaledes vise sig uvillige, naar de hos os stulle arbejde i Bringeseler. Som Betingelse for god Udnyttelse af Hestens Kræfter maa vel nok Kumpte- (Stav-) selen gives Fortrinnet, hvad enten det gælder det lang- somme, svære Ryk eller den fri, hllrtige Bevægelse; men den maa anlægges saaledes, at Kumpten resp. Stavtræet stutter sig imod Muskelpllden, der foran Skulderen bidrager til at udfylde Rummet imellem denne sidste og Halsens nederste Del*). Mg. 99. Til Brugen af Bringeselen knytter der sig paa den anden Side den Fordel, at den efter sin Konstruktion let lader sig tilpasse næsten til enhver Hest og let kan holdes blsd og bojelig, hvad den ogsaa altid burde være. Det maa dernæst tillægges Betydning, at Retningslinien for Trækket — d. v. s. Linien, der paa hver Side kan drages fra Hestens Bryst, hvor Kraften virker, til Hammelen, bag hvilken Byrden (Læsset) findes — ikke brydes eller dog fim s aa lidt som muligt. Men imod denne Regel syndes der meget ofte ved Opselingen derved, at Bringestykkets (henholdsvis KUmptens eller Stavtræets) Sideblade spændes for hsjt op paa Vandkappens Sidestropper, saa at de med Skaglen danne en nedentil aaben Vinkel. (Se Fig. 99). *) Se Fig. 10 samt Farvebilledet af „Hestens overfladelige Muskulatur".