Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

indtage, og Retning, i I Henhold 236 Kv«get. det iscer være paa sin Plads, hvor Driften af Jorden foregaar under nogen- lmrde stabile Forhold, altsaa i Lande og Egne, hvor Klima og JordbUnd ere af en saadan Beskaffenhed, at Husdyrene der ikke behove at strejfe meget om- kring for at finde tilstrækkelig Fvde. Dog ere de Forhold, under hvilke Kvæget holdes, saa forstellige, at man som Grundlag for en Inddeling af Kvæg- racerne kan benytte det forstellige Knlturstandpunkt, som Racerne — hvad der til Dels falder sammen hermed — den forstellige hvilken de ere udviklede som ProdUcenter af dyrifle Prodllkter. hertil kan man stelne mellem: Naturracer, der især benyttes som Arbejdsdyr, Alm. Landracer, hvis Adeevne sædvanlig er temmelig blandet og Forbedrede Landracer og KUltnrracer, som alle væsentlig ere udviklede i ensidig Retning — de forste til Malkedyr, de sidste næsten udelukkende til Koddyr (Fededyr). folgende flulle vi nu betragte nogle af de vigtigste Repræsen- I det tanter for disse forstellige Racegrupper. a. Naturracer. Denne Betegnelse kan anvendes paa en Række Kvægracer, som for stsrste Delen have hjemme, hvor Jordbruget saa at sige er indskrænket til en Be- nyttelse af de naturlige Græsgange (Stepper, Bjærge o. lign. Steder). Lige- som Hrisdyrenes Ernæring der er temmelig uensartet paa Grnnd af den med Aarstiderne vekslende Græsrigdom, saaledes er sammesteds Ledelsen af Avlen indskrænket til det hojst nodvendige. Fremgangen i Kvægets Produktivitet bliver derfor under saadanne Forhold saa godt som ingen, og det Standpunkt, som flere af disse Racer indtage, er derfor næppe synderligt forskelligt fra det, de indtog for Aartilsinder tilbage. Blandt de mest udprægede Naturracer er især det ost- og sydeuropæiske Graa- kvceg bekendt; det træffes dog foruden i Europa (det sydlige og sydostlige Rusland, Sieben- bürgen, Ungarn, Donaufyrstendommerne, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Spanien og Por- tugal) ogsaa i Centralasien; men netop paa Grund af denne sin store Udbredelseskreds er dette Kvæg langtfra ens eller lige primitivt overalt; baade Størrelse, Ideevne og Præg veksle efter Egnenes Frugtbarhed og efter den Omhu, Kvæget er Genstand for, samt efter som det udelukkende benyttes som Arbejdsdyr, eller man ogsaa soger at faa det til at yde en større Mængde Mælk, end nødvendigt for Kalvens Ernæring. Med andre Ord: „Graakvceg" er i Virkeligheden en Fællesbetegnelse for en Mængde, indbyrdes delvis forstellige Racer, som ogsaa efter Hjemstavnen bære forskellige geografiske Navne. Mest bekendt er det pod o liske og det ungarsk-siebenbürgske Steppekvæg (henholdsvis fra Rusland og Dsterrig) samt det romanske Kvæg fra Italien. — Fcelles for disse Racer er den graa Farve, der dog veksler fra solvgraa til graasort, samt den mere eller mindre slanke, muskulöse Krop, de senestærke, temmelig lange Lemmer og de undertiden meget, indtil lidt over l1/» Alen (ea.80Ctm.) lange, jævnlig lyreformigt stillede Horn; ligeledes udmærke flere af disse Kvæg- slag sig ved Haardfsrhed og Nojsomhed, Dyder, der ere en Folge af, at Dyrene opholde