Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 235 Sumpdyr, og en anden (Pak- eller Grynteoksen) Bjcergdyr. De udmærke sig alle ved deres plumpe, men dog kraftige Kropbygning, deres brede Snude, der i Modsætning til Faarets er nøgen, deres lange, trinde, med lang Haardusk forsynede Hale samt deres langs Halsen og den forreste Del af Brystets Understade mere eller mindre fremtrædende Hudfold (Doglap). Patternes Antal er som oftest 4; de ere sædvanlig stillede i to Rækker — kun hos Bøffelen staa de i en Tvcerrcekke. Hornene, som i Regelen findes hos begge Kon, ere brede ved Roden, som oftest rettede til Siderne med en halvmaaneformig Bojning; de ere sædvanlig glatte i Spidserne, men — især hos ældre Dyr — rynkede (ringede) ved Grunden; i Gennemsnit ere de runde, ovale eller (som hos Boffelen) kantede. Tændernes Antal er 32 (8 mejseldannede Fortænder i Undermunden, 6 foldede Kindtænder i hver af de 4 Kæbehalvdele). Ved Skelettet lægges navnlig Mærke til Hovedstallens og især Pandens særlige Form og Udvikling. Pandebenene ere nemlig saa stærkt udviklede i Længde, at de naa lige til den bageste Rand af Hovedflallens Forflade, og de ere saa brede, at de som Tag rage ud over de saakaldte Tindingegruber. Da denne Pandebenenes stærke Udvikling ikke iagttages hos den nyfodte Kalv, flont den fremkommer ret snart efter Fodselen, har man med Rette betragtet dette Bygningstræk som et meget karakteristisk Slægtsmcerke for Okserne, i Sammenligning med hvilke alle de øvrige Drøvtyggere i den nævnte Henseende maa siges at staa paa et mere „ungdommeligt" Trin. (Se i øvrigt Alm. Husdyrlcere Kap. I.) Okseslægten inddeles i 4 Grupper, som hver atter omfatter flere Arter, Underarter eller Racer. Uden at gaa i Enkeltheder skulle vi her blot fiematifl opstille de vigtigste og mest bekendte af disse Dyreformer. 1. Boffelen a. Den afrikanske B. b. „ indiske „ (holdes som Husdyr i Asien, Nordafrika og Sydeuropa). 11 Pukkeloksen a. Den europæiske Bison (nu næsten uddod). b. Den amerikanske Bison (vildtlevende i Nordamerika). in. Pukkelkvæget. c. Zebuen (Husdyr i Asien og Afrika). d. Jak- eller Grynte- oksen (Centralasiens Højsletter) o. fl. IV. Tamkvæget I det folgende skulle vi udelukkende beskæftige os med den sidste af disse Grupper. A. Kvægracerne. 1. Oversigt over de vigtigste Kvoegran Ved Docent Harald Goldschmidt. Medens den Rolle, Hesten spiller som Hllsdyr, omtrent udelukkende beror paa dens Evne til at omsætte Foderet i Kraft, og medens Hesten ogsaa for Jkke-Landbrugere er et meget værdifuldt Husdyr, har Kvæget sin stsrste Be- tydning derved, at det som KonsUment af de grovere Plantestoffer, som Land- bruget yder, besidder Evne til at omsætte disse til Stoffer, der irdgsre et væsentligt Led af den Række Fsdemidler, Mennesket lever af; og selv hvor Kvæget benyttes som Arbejdsdyr (Træk- eller Lastdyr), vil det i Regelen tidligere eller senere ende paa Slagtebænken. Kvæget er med andre Ord endnu nøjete end Hesten knyttet til Landbruget, og ifølge hele sin Levevis vil