Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kvæget. økserne, de Dyreformer, til hvilke vort tamme Kvæg (Hornkvæget) horer, ndgsre i Forbindelse med Faarene, Gederne og Antiloperne en Familie, de Skedehornede. Disse ere i Modsætning til de Enhovede (Hestefamilim) forsynede med 2 Par klovbærende Tæer; de ere fremdeles (ligesom Kamelen, Dværghjorten, Giraffen og Hjorten) Drsvtyggere og Udmærke sig ved at mangle Fortænder i Overmnnden. I de Jordperioder, der gik forud for Nutiden, vare Drøvtyggerne samt Svinet og Flodhesten (d. v. s. alle de parrettaaede Hovdyr) repræsenterede af Dyreformer, der havde mest Lighed med de nuværende Dværg hjorte*); men Nutidens Drsvtyggere ere betydelig bedre udrustede i Kampen for Tilværelsen end Fortidens Parrettaaede. Thi ikke alene er det mindre Antal Lemmeknogler (se Fodnoten) at betragte som en gunstig Tillempning efter Forholdene, hvorunder Dyrene leve, men navnlig er Fordojelsesorga- nernes særlige Udvikling (se S. 33) et Bygningstræk, der yder Nutidens Drøvtyggere overordentlig store Fordele, fordi det tillader Dyrene, efter at de i Lobet af forholdsvis kort Tid have optaget Foden (se S. 80), at opsøge sig et Sted, hvor de kunne være i Sikkerhed for deres Fjender (Rovdyrene) og i Ro og Mag iværksætte den egentlige Tyg- ning af Foden (Drovtygmngen). Det store Antal Slægter og Arter vidner om disse for Individernes Ernæring og dermed ogsaa for Arternes Bestaaen saa gunstige Forhold. De fleste af de Skedehornede, som vi her flulle bestæftige os med, Okserne, have oprindelig hjemme paa storre, flovkransede Sletter; en enkelt af Arterne (Boffelen) er *) Dværghjortene ere smaa, hjortelignende Dyr, der udgore en lille, temmelig ene- staaende Drovtyggerfamilie. De mangle Takker og afvige desuden fra Hjortene (og Okserne) ved, at Bladmaven (se S. 33) næsten mangler Blade (ligesom hos Kamelen), og ved at have vel udviklede Hjørnetænder i Overmunden. Fremdeles er deres Bor- slimhinde næsten glat (mangler Borknuder, se S. 45), deres to store Mellemfodben vokse sent eller aldrig sammen (smlg. S. 25), og endelig ere de smaa Mellemfodben fuldstændig udviklede, medens de fleste af Nutidens Drøvtyggere kun oventil paa For- foden have en lille Levning (Rudiment) af et udvendigt lille Mellemfodben.