Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvæget.
økserne, de Dyreformer, til hvilke vort tamme Kvæg (Hornkvæget)
horer, ndgsre i Forbindelse med Faarene, Gederne og Antiloperne en Familie,
de Skedehornede. Disse ere i Modsætning til de Enhovede (Hestefamilim)
forsynede med 2 Par klovbærende Tæer; de ere fremdeles (ligesom Kamelen,
Dværghjorten, Giraffen og Hjorten) Drsvtyggere og Udmærke sig ved at
mangle Fortænder i Overmnnden.
I de Jordperioder, der gik forud for Nutiden, vare Drøvtyggerne samt Svinet
og Flodhesten (d. v. s. alle de parrettaaede Hovdyr) repræsenterede af Dyreformer,
der havde mest Lighed med de nuværende Dværg hjorte*); men Nutidens Drsvtyggere
ere betydelig bedre udrustede i Kampen for Tilværelsen end Fortidens Parrettaaede. Thi
ikke alene er det mindre Antal Lemmeknogler (se Fodnoten) at betragte som en gunstig
Tillempning efter Forholdene, hvorunder Dyrene leve, men navnlig er Fordojelsesorga-
nernes særlige Udvikling (se S. 33) et Bygningstræk, der yder Nutidens Drøvtyggere
overordentlig store Fordele, fordi det tillader Dyrene, efter at de i Lobet af forholdsvis
kort Tid have optaget Foden (se S. 80), at opsøge sig et Sted, hvor de kunne være i
Sikkerhed for deres Fjender (Rovdyrene) og i Ro og Mag iværksætte den egentlige Tyg-
ning af Foden (Drovtygmngen). Det store Antal Slægter og Arter vidner om disse for
Individernes Ernæring og dermed ogsaa for Arternes Bestaaen saa gunstige Forhold.
De fleste af de Skedehornede, som vi her flulle bestæftige os med, Okserne, have
oprindelig hjemme paa storre, flovkransede Sletter; en enkelt af Arterne (Boffelen) er
*) Dværghjortene ere smaa, hjortelignende Dyr, der udgore en lille, temmelig ene-
staaende Drovtyggerfamilie. De mangle Takker og afvige desuden fra Hjortene (og
Okserne) ved, at Bladmaven (se S. 33) næsten mangler Blade (ligesom hos Kamelen),
og ved at have vel udviklede Hjørnetænder i Overmunden. Fremdeles er deres Bor-
slimhinde næsten glat (mangler Borknuder, se S. 45), deres to store Mellemfodben
vokse sent eller aldrig sammen (smlg. S. 25), og endelig ere de smaa Mellemfodben
fuldstændig udviklede, medens de fleste af Nutidens Drøvtyggere kun oventil paa For-
foden have en lille Levning (Rudiment) af et udvendigt lille Mellemfodben.