Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 237 jig det meste af Aaret i det fri, hvor de selv maa føge Foden. Vægten er i Gennemsnit omtrent 1000 Pd. (500 Kg.), men veksler i ovrigt overordentlig meget. Paa Grund af at Steppekvæget er, og navnlig tidligere var, meget hjemsøgt af Kvægpest, er det en sjælden Gæst i Vesteuropa. Kun i Krigstilfcelde har man ofte set sig nødsaget til at ophæve eller omgaa de herstende strenge Jndsorselssorbud; men efter de storre Krige har Kvægpesten ogsaa som Regel holdt sit Indtog i de vestlige europcrifle Lande. Et lignende lavt Standpunkt, som det i det mindste en Del af Graakvceget staar paa, indtager en stor Del af de (andre) i Rusland værende Kvægracer samt Kvæget i Spanien og Portugal, ligesom ogsaa en stor Tel af de sydfranske Kvægracer nærmest kunne kaldes Naturracer; fremdeles maa man til disse regne det i det nordlige og nordvestlige Skot- land hjemmehørende, som Slagtekvæg ret værdifulde Hojlandskvceg sVægtIO—1200 Pd. (5—600 Kg.)j og det dermed beslægtede mindre, men som Malkekvæg bedre Shetlands- tvceg sBergt 350—400 Pd., (175—200 Kg.A Ligeledes ere enkelte af de under Gruppen „Alm. Landracer" omtalte Kvægslag kun lidet forskellige fra „Naturracerne"; men den Race, som dog med storst Berettigelse fortjener dette Navn, er det hvide Chillingham- kvæg og C ad zow-Forest-Kvæg et, som lever vildt, om end i fredet Tilstand, i nogle Parke, henholdsvis i det engelske nordostlige Grevskab Northumberland og i det skotske sydvestlige Grevskab Lanark. Der er i ovrigt ingen Tvivl om, at en stor Del af de euro- pæifle Kvægracer ere af samme Herkomst som dette vilde Kvæg og stamme fra den i det 16de Aarhundrede uddode Urokse. b. Almindelige Landracer. Disse, som man kan træffe repræsenterede i flere af de mropæiske Lande (Tyskland, Svejts, Frankrig, Danmark, Norge, Sverige o. s. v.), ere i Grnnden ikke meget forflellige fra Naturracerne — deres Ideevne er nemlig ikke særlig udviklet i nogen bestemt Retning, fordi den BrUg, man gør af dem, er mere eller mindre blandet. De fleste benyttes delvis til Arbejde, men samtidig ssger man at faa dem til at give lidt mere Mælk, end Kalven behover, og sor saa vidt Forholdene tillade det, stræber man efter at præparere dem nogen- lunde til Slagtebænken. 1. En stor Del af disse Racer ere af Ublandet Herkomst og have hjemme der, hvor de træffes. Med Hjemlandenes naturlige Forhold (Klima, Jordbund og Terrainforhold) veksler ogsaa Storrelsen samt det for en væsentlig Del af Brugen afhængige Præg. Men da hverken Plejen, som Dyrene underkastes, eller Avlens Ledelse er synderlig om- hyggelig — hvad enten dette nu skyldes Uheldige stedlige Forhold eller Be- folkningens lavere KUltUrstandpUnkt — saa bliver heller ikke disse Racers Betydning videre fremragende, og det vilde ikke være nødvendigt nærmere at omtale dem her, hvis der ikke inden for enkelte af dem viste sig en Tendens Ul Forbedring, som muligvis ad Aare vil gribe saa godt om sig, at disse Racer senere ville kunne regnes blandt de forbedrede Landracer. Dette gælder f. Eks. om det gule Limousinerkvceg i det sydvestlige Frankrig, 1 Departementet Haute Vienne, der gennemstrømmes af Loire's Biflod Vienne og derfor er rig paa frugtbare Enge; denne Race, nærmest en Arbejdsrace, er paa Veje til at blive