Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

238 Kvæget. en ret fremragende Kodrace. ^Gennemsnitsvægt 100—120 Pd. (5—600 Kg.), i fedet Stand indtil henimod 2000 Pd. (1000 Kg.)j. En anden fransk Kvægrace, Auvergnekvceget fra de centrale, bjærgrige Departementer Cantal og Puy- de Dome, staar ganske vist Naturtilstanden nærmere, men paa Grund af sine gode Egenskaber, der skyldes det sunde Opholdssted (Bjoergegnene), spiller dette Kvæg en ikke uvigtig Rolle som Kodproducent, ligesom det heller ikke er uden Betydning som Malkekvæg. sVoegt lO—1200 Pd. (5—600 Kg.), Mcelkemgd. 3—4000 Pd. (15—2000 Kg.) aarl.j. — I Danmark maa den jydske Race i det mindste delvis henføres til de almindelige Landraeer, som gaa deres Forbedring i Mode. — Det samme gælder om det i Norge hjemmehørende Th el em arks kvæg og om flere af de med dette beslægtede Racer. Thele markskvcegeit er kendeligt ved sin ejen- dommelige og tiltalende brogede (saakaldte „brandede") eller tigrede Lod, sit fine Hoved og smukke Hornstilling,*) famt sit gennemgaaende ret fine og dog forholdsvis kraftige Præg, som vidner om, at det er godt Malkekvæg, flont det horer til de i Henseende til Individernes Størrelse mindste europæiske Kvægracer. sVcrgt indtil 6 å 700 Pd. (300— 350 Kg.). Mcelkemgd. 4—5000 Pd. (2000—2500 Kg.) aorlig]. — I Sverige træffes det hornlose Jemtlandskvceg, der er hvidt, sædvanlig med sorte eller brune Pletter paa Orespidserne, paa den kodfarvede Mule og, undertiden, paa Siderne af Kroppen. Det er ligesom Thelemarkskvcvget smaat, men godt Malkekvæg, der passer fortrinligt til Forholdene i Hjemstavnen (det nordlige Sverige); det fortjener at nævnes, ikke alene fordi der er anvendt ikke ringe Arbejde paa dets Forbedring, men ogsaa fordi det er den eneste virkelig nationale Kvægrace, Sverige ejer.**) sVcegt 360—500 Pd. (180—250 Kg.). Mcelkemgd. ca. 24—2800 Pd. (12—1400 Kg.) aarlig, men enkelte Individer veje og yde dog indtil dobbelt saa meget]. 2. Foruden de her nævnte o. fl. almindelige Landracer, der, saa vidt man ved, ere af ublandet Herkomst, træffer man, især i Asterrig og Tyskland, en Mængde Kvægslag, der sædvanlig gaa under Navn af Landracer, men om hvilke man ikke med fllld Ret kan benytte Betegnelsen „Race", ikke juft fordi deres Herkomst er mere eller mindre blandet, men fordi Sporene deraf til Dels ere meget isjnefaldende, og fordi disse Kvægslag for stmste Delen ikke kunne siges at være forbedrede ved de fremmede Racer (for en væsentlig Del Svejtser- kvæg, men ogsaa hollandst og engelst Kvæg), der ere benyttede som Kryds- ningsmateriale. Grunden hertil er uden Tvivl, dels at Krydsningen mange Steder har været temmelig planlos, dels at man ikke, samtidig med at man har sogt at forbedre de hjemlige Racer ved Krydsning, har ophævet de Mangler ved Opdrættet, Plejen og Brugen af Dyrene, som vare de væsent- ligste Aarsager til den stedlige Races lave Standpunkt. Det bor dog tilfsjes, at man i de senere Aartier flere Steder har faaet Øjnene op for, at Kryds- ning alene ikke er et Middel til Kvægavlens (Husdyravlens) Forbedring, og derfor ere ogsaa enkelte af disse Kvcegslag — vi kimne kalde dem Landracer af blandet Herkomst og variabel Type — paa Veje til at antage et nogenlunde fast Præg. *) Der forekommer dog ogsaa kullet Thelemarkskvceg. **) I Finland træffes flere med det ovenfor nævnte svenste og norfle Kvæg beslægtede Kvægflag.