Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 239 Dette gælder f. Eks. det gule, temmelig store og kraftigt byggede Scheinfelder- kvceg (eller det „bayerske" Kvceg) fra Franken— et Kvoegslag, som i Tyfllands Sukkerroe dyrkende Egne spiller en ret vigtig Rolle som Arbejds- og Fedekvcrg sBcegt ca. 1100 Pd. (550 Kg.) Mcelkemgd. 3—4000 Pd. (1500—2000 Kg.) aarligj — samt det rodbrune Harzer- kvceg (fra Harzgebirge og Omegn), der er ret værdifuldt, harmonist bygget og karakteristisk Arbejdskvceg af Middelstørrelse, og som ogsaa afgiver en ganfle god Slagtevare. sVægt 8—900 Pd., (400—450 Kg.)). c. Forbedrede Landracer og Kulturracer. Da Hornkvægets Benyttelse som Kraftproducent i Agerbrugets Tjeneste saa godt som altid ophorer eller dog indskrænkes stærkt, saa snart Landbruget som Helhed bliver, hvad man kalder „rationelt" — d. v. s. ledet efter gennem- gaaende sunde og fornuftige Principper, som væsentlig baseres paa den Tanke, at Jordens Frugtbarhed nsdvendigvis maa vedligeholdes eller endog sges — saa vil under disse Forhold Kvæget udvikles som Producent af kemiste Pro- dukter og sædvanlig i mere eller mindre ensidig Retning — dels til Malke- kvæg, dels til Kod- eller Fedekvceg; og da den Art Landbrug, til hvilken Kvæghold især er knyttet, naar sin bedste Udvikling, hvor Klimaet er mildt (eller koldt) tempereret, samtidig med at Jordbunden er frugtbar, og Land- befolkningens KultUrstandpunkt nogenlunde fremtrædende — saaledes som t. Eks. i en stsrre Del af det nordlige Europa — vil det iscer være under saadanne NatUr- og Kulturforhold, at man træffer de forbedrede Landracer og Kulturracerne. Til denne Gruppe kan man derfor regne alle de Racer, hvis særlige Præg og Evner ere Resultat af en gennem en længere Aarrække fortsat bestemt Brugsmaade og en til denne svarende planmæssig Avl Under Forhold, der begunstige Udviklingen og Bibeholdelsen af Raceejendommelighederne. Men ligesom de almindelige Landracer, som det vil fremgaa af ovenstaaende, uden skarp Grænse gaa over i de forbedrede Landracer, saaledes er Overgangen mellem disse og Kulturracerne saa gradvis, at det væsentlig beror paa et Sksn, hvor Grænsen mellem disse to Grupper skal trækkes — derfor omtales de ogsaa her under eet. Pladsen tillader imidlertid kun en kort Besirivelse af en Del af disse Racer, hvis Betydning for Landenes Velstand ofte er saa stor, at man kan sige, at vedkommende agerdyrkende Egnes Landbrug staar og falder med Kvægbruget. De i det folgende nævnte, almindeligst bekendte, forbedrede Landracer ere ordnede efter deres geografifie Hjemstavne: Danmark, Tysiland, Nederlandene, Svejts, Frankrig samt Storbritannien og Irland. I ovrigt henvises til de Billeder af udenlandske Kvæg- racer, som folge med Landmandsbogen. a. Danmark. Af det hos os hjemmehørende Kvceg maa det rode danske Kvæg kaldes en i Mælkeretning forbedret Landrace; hvad det jydske Kvæg angaar, da for- tjener det kun delvis denne Betegnelse. Begge Racer ville senere blive udførligt omtalte. b. Tyskland. I Nordtyskland, langs Slesvig-Holstens Ostkyst og særlig paa