Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvæget. 240 Halvøen Angel (mellem Byerne Flenborg og Slesvig), har det bekendte Anglerkvceg hjemme. Sine udmærkede Egenskaber som Malkekvæg stylder Racen den Omstændighed, at Angelboerne i umindelige Tider saa at sige udelukkende have benyttet deres Kvæg til Malkning. Men da man indtil den nyeste Tid i Angel er gaaet for ensidigt frem ved Udvalget af Avlsmateriale, idet man næsten kun tog Hensyn til Individernes Malkeevne og ikke tillige til deres Bygning og Størrelse, samt fordi man for Tyrenes Vedkommende ikke lagde tilstrækkelig Vægt paa Afstamningen og heller ikke havde Blikket aabent for den Betydning, det har at anvende fuldt udviklede Handyr til Avl (se S. 58), derfor blev Anglerkvceget for smaat til fuldtud at passe under Forhold, der tillade Holdet af større og derfor absolut taget mere produktive Kvægracer; og dette er især Grunden til, at der kun tilkommer Anglerracen som saadan en Del af Æren for det gode Standpunkt, vort rode Kvæg indtager. sVoegt 7—900 Pd. (350—450 Kg.), Mælkemængde 5—6000 Pd. (2500—3000 Kg.) aarligj. — Langs den slesvig-holstenske Vestkyst, i Marsken og i de ovrige Dele af Sønderjylland, som ligge Vest for den Højderyg, der strækker sig fra Syd til Nord gennem Halvøen, træffe vi en Rcekke Kvcegflag, som delvis ere af blandet Herkomst og væsentlig skylde den engelske Kulturrace, Korthornskvæget, deres gode Egen- skaber (se S. 244); kun en af dem, det rodbrogede Brertenburgerkvceg, er nogen- lunde upaavirket af fremmed Blod. Det har hjemme i Flækken Breitenburg, (i Kremper- marsken, Sydost for Floden Stor); det er ret stort, velproportioneret, værdifuldt Malkekvæg, som dog oste er mere kodfuldt end de mere ensidig udviklede Malkeracer, til Dels som Folge af at det ikke er ganfle frit for et „Stænk" Korthornsblod. Det roses meget, paa Grund af at det sjælden lider af Lungesygdomme, er ligesom Anglerkvæget meget sogt i Tyskland og udfores til Egne, hvor Forholdene vel tillade Hold af Malkekvæg, men hvor Opdrætningsforholdene ikke ere saa gunstige som i Marsken. sVcegt c. 1200 Pd. (600 Kg.), Mælkemængde c. 6000 Pd. (3000 Kg.) aarligj. — I Nordtyskland, Sydost for Hertugdømmerne — i Ostfriesland og i Storhertugdømmet Oldenburg — træffe vi fortrinlige, sort- eller graa-, sjældnere rodbrogede Kvægracer, som ere meget nær beslægtede med det hollandfle Kvæg (se senere); dog overgaa de til Dels dette i H. t. Størrelse, samt hvad Trivelighed og god, harmonist Bygning angaar. Dette gælder især Kvæget fra Ostfriesland og fra de ostlige Egne af Oldenburg, hvor Opdrætningsforholdene ere om- trent lige saa gunstige som i den slesvig-holstenske Marsk, og Kvæget derfra faar derfor ogsaa, hvad Form og Præg angaar, en Del Lighed med Kødkvæget. I de vestlige Egne af Oldenburg lægges mere ensidig Vægt paa Udvikling af Dyrets Malkeevne, og Præget hos dette Kvæg er derfor kun lidet forftelligt fra det hollandfle Kvægs. sVægt c. 1200 Pd. (600 Kg.), Mælkemængde 6—7000 Pd. (30—3500 Kg.) aarligj. y. Holland. Her, navnlig i de vestlige, paa Marflenge rige Provinser, har det verdensberømte Holland s keKvceg*) hjemme; det besidder fortrinlige Egenflaber som Malke- kvæg, er stort og med fremtrædende Malkepræg i enhverHenseende. Men da det stiller temmelig store Fordringer i H. t. Ernæringens Rigelighed, er det kun paa sin Plads, hvor For- holdene tillade disse Fordringers Fyldestgørelse; og dog er bette, sædvanlig sortbrogede Kvæg blevet indfort til mange Lande og Egne, hvor det slet ikke passer. Paa den anden Side er det hollandfle Kvæg ikke kræsent, hvad Fodens Bestaffenhed angaar, og det er derfor paa sin Plads ikke alene, hvor Græsgangene ere yppige, men ogsaa, hvor man raader over større Mængder Affaldssoderstoffer, saasom Mast, Bærme og lign. Hollcender- *) Det vestfrisiske Kvæg er fortrinligt, harmonisk bygget Malkekvæg; det nord- hollandske er større, men næppe mcelkerigere; Groningerkvceget nærmer sig Kødkvæget i Bygning, Præg og Adeevne og er sort med hvidt Hoved, hvid Bug og Halespids samt hvide Ben.