Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 241 kvæget beskyldes ofte for at give en meget mager Mælk; men saafremt der ved Udvalget af Avlsdyr vil blive taget Hensyn til enkelte Individers Evne til at levere en federe Mælk, end de fleste maaske son: Regel give, saa vil dette Kvæg sikkert ikke i denne Henseende komme til at staa tilbage for andet Malkekvæg. I Amerika, hvor det hollandfte Kvæg er ret almindeligt, skal der eksistere nogle Stammer af denne Race, som ikke lade noget tilbage at onste i H. t Mælkens Fedme sVcegt 1000—1400 Pd. (5—700 Kg.), Mælkemængde 6—8000 Pd. (3—4000 Kg.) aarlig]. Ö. Belgien I dette Lands nordlige og vestlige Del træffes nogle med det hollandfle Kvæg beslægtede Kvcegslag af forflellige Navne (Limburger- og Furnes- Ambach Kvæget); i det sydostlige Belgien har Ardennerkvceget hjemme — en sort- broget Kvægrace, der dog knap fortjener at kaldes en „forbedret" Landrace, da den ikke er særlig fremragende i nogen Retning og ofte er grov og kantet af Form. s. Svejts. Svejtserkvæget horer for største Delen til to ftørre Racegrupper, som omfatte en Mængde Kvægslag, der langtfra alle kunne henregnes til de forbedrede Land- racer. Den ene af disse Grupper kaldes med et Fællesnavn det brogede, den anden det bruneAlpekvæg. Til den forste horer det gul- eller rodbrogede Bernerkvoeg, som har hjemme i det nordlige og vestlige Svejts, og hvis mest ansete Repræsentant er Simmenthalerkvæget, en Race, som ogsaa uden for Hjemstavnen er bleven meget be- nyttet, dels til Renavl, dels og iscer som Krydsningsmateriale; navnlig er den anvendt meget i Tyskland. Det er stort, særdeles velbygget, dybt, bredt og kodfuldt, men samtidigt noget groft; det nærmer sig mest Kødkvæget i H. t. Form og Præg, og Individer af de bedre Stammer ere ret tidligt modne. Fremfor alt bor det nævnes, at det udmærker sig ved Sundhed, hvilket væsentlig er en Folge af Opholdet paa de fortrinlige Alpe- grcesgange og af, at Plejen i det hele taget er særdeles omhyggelig. sVægt 12—1600 Pd. (6—800 Kg.), Mælkemængde 6—8000 Pd. (3—4000 Kg.) aarlig]. — Den fornemste Re- præsentant for det i Ost- og Centralsvejts hjemmehørende brune Alpekvæg er Schwytzer- kvceget, temmelig stort Kvæg, som er mest udviklet i Malkeretning, skont det gennem- gaaende er mere kodfuldt end og knap saa fint som det udprægede Malkekvæg. Ogsaa dette Kvæg er bekendt for sin Sundhed, og det er derfor, endog mange Steder uden for Hjem- stavnen, meget sogt som Producent af „Børnemælk". Dets Farve er graabrun med lysere Schatteringer. sVcegt 10—1200 Pd. (5—600 Kg.), Mælkemængde 6—8000 Pd. (3—4000 Kg.) aarlig]. Det ogsaa herhjemme bekendteAlgäuerkvceg*) er beslægtet med Schwytzerkvæget, men er mindre og ikke saa værdifuldt Malkekvæg som dette. sBcegt 7—900 Pd. (350—450 Kg.), Mælkemængde 5000 Pd. (2500 Kg.) aarlig]. C- Frankrig De franste Kvægflag, som nærmest maa regnes blandt de forbedrede Landracer, have hjemme i de franske Nordsoprovinser: Franst Flandern, Normandiet og (til Dels) Bretagne. Det flamske Kvæg ligner i H. t Form, Præg og Malkeevne en Del det hollandfle; det er dog noget mindre og knap saa produktivt; dertil er Farven ikke sortbroget, men morkerod uden (eller med kun faa) hvide Aftegn. sVcegt c. 1000 Pd. (500 Kg.), Mælkemængde 5—6000 Pd. (25—3000 Kg.) aarlig]. — Det normanniske Kvæg er et stort, noget groft, men for Resten meget værdifuldt Kvægslag, som er let kendeligt ved sin ejendommelige, tigrede Lod (brun- og hvidbroget med sorte Striber). Det er fortrinligt Malkekvæg og soges desaarsag meget til Kvægholdene i Omegnen af og til Brænderistaldene i Paris. Det er dog navnlig det vestnormannifle Kvæg (det saa- kaldte Cotentinerkvoeg), der er saa anset paa Grund af Malkeevnen; thi i de ostlige *) Landskabet Algäu omfatter den sydostlige Del af Schwaben og de tilgrænsende Dele af Tyrol og Würtemberg. Antagelig har i det mindste en Del af det herhjemme i Aarhundredets forste Halvdel benyttede saakaldte „Tyr o lerkvæg" været Algäuerkvceg.