Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

242 Kvæget. Egne af Normandiet er Kvæget en Del blandet med Korthorn og derfor mere ssgt som godt Slagtekvæg. sVcegt 11—1200 Pd. (550—600 Kg.), Mælkemængde G—7000 Pd. (30—3500Kg.)aarlig^.— Bretagnekvceget er meget forskelligt fra de andre nordfranste Racer; det er nemlig smaat, fint, ofte næsten spinkelt bygget, men i Forhold til Størrelsen meget mcelkerigt Kvæg assort-, sjældnere rodbroget Lod. Det udmærker sig ved Nojsomhed — en Dyd, der er en Folge af, at dets egentlige Hjemstavn er Departementet Morbihan i det vestlige Bretagne, en Landsdel, som Franskmanden Sanson meget træffende kalder en Provins, der er rigere paa historifle Minder end paa saftige Foderplanter. Men lige- som den lille Bretagneko i sin Hjemstavn yder de fattige Landbrugere en uvurderlig Nytte, saaledes er den ogsaa paa Grund af sine gode Egenskaber — sin Nojsomhed og sin i Forhold til Størrelsen gode Malkeevne — stærkt søgt til mangfoldige andre Egne af Frankrig, navnlig i de sydlige Departementer, hvor det stedlige Kvæg væsentlig er uddannet til Arbejdskvceg. sVcegt c. 600 Pd. (300 Kg.), Mælkemængde 3—4000 Pd. (15—2000 Kg.) aarligj. — I de ostlige Egne af Bretagne, hvor Agerbrugsforholdene ere gunstigere end i Morbihan, er Kvæget meget blandet, dels med normannifl Kvæg, dels med Korthorn. Blandt Kulturracerne maa regnes det i Centralfrankrig hjemmehørende, helt hvide Charolaiskvceg — en Race, som vistnok ikke er ganfle upaavirket af det engelfle Kort- hornskvæg, men som dog ikke naar dette i H. t. harmonist og samtidig fin Legemsbygning, og som heller ikke er fuldt saa trivelig eller saa tidlig moden. Derimod er dets Kod- kvalitet bedre, og Racen spiller ogsaa en ret fremtrædende Rolle flere Steder i Frankrig ved at benyttes som Krydsningsmateriale til Produktion af Slagtekvæg. sBcegt 11—1300 Pd. (550—650 Kg.)j. r). Storbritannien og Irland. For disse Landes Vedkommende er det især vanfleligt at drage Grænsen mellem de forbedrede Landracer og Kulturracerne, og flere af de i det nærmest folgende omtalte Racer kunne omtrent lige saa godt regnes til den sidste som til den forste as disse Grupper. Paa Kan aloer ne, Jersey, Guernsey og Alderney have et Par af Europas mest berømte Malkekvægracer hjemme: Jersey- og Guernseykvceget. Jerseykvæget er temmelig smaat og gennemgaaende meget fint, ofte spinkelt, hjortelignende bygget, i alle Henseender udpræget Malkekvæg, af smuk brunlig- eller gulliggraa Lod med lysere og morkere Schatteringer og undertiden med enkelte hvide Aftegn. Det er især blevet berømt, fordi det leverer en ualmindelig fed Mælk. sVcegt 6—700 Pd. (300—350 Kg.), Mælkemængde 5—6000 Pd. (25—3000 Kg.) aarligj. Guernsey kvæget er noget ftørre, ikke fuldt saa fint, men dog udpræget og værdifuldt Malkekvæg af lys rodbroget Lod. sVcegt 7—800 Pd., (350-400 Kg.), aarlig Mælkemængde 5—6000 Pd.j. (Alderneykvcrget er ikke væsentligt forskelligt fra Guernseykvceget). I de ostlige engelste Grevstaber Norfolk og Suffolk findes en ganfle god, flont ikke særlig udpræget Malkerace, det rode kullede Kvæg; det udmærker sig (foruden ved at mangle Horn) ved sin ret fremragende Størrelse og kraftige Bygning; det er desuden bekendt for sin Haardforhed, der flyldes Opholdet paa de ved Nordsoen beliggende Græs- gange i de nævnte Grevstaber. sVægt 10—1200 Pd. (5—600 Kg.), Mælkemængde 5—6000 Pd. (25—3000 Kg.) aarlig]. Suffolkkvceget er gennemgaaende bedre Malkekvæg end Nor- folkkvceget, som paa den anden Side er noget finere af Prceg og bedre egnet til Fedning samt leverer Kod af særdeles god Kvalitet. I saa Henseende ligner det de fleste andre engelfle og flere af de flotske Kvægracer. Saaledes ere baade Devon-og Sussexkvcrget, ber. have hjemme henholdsvis i det sydvestlige Grevstab Devon og i det sydostlige Grevskab Sussex, begge ret fremtrædende Kodracer, der ere særdeles trivelige, temmelig tidlig modne og Producenter af en meget god Slagtevare; de ligne i ovrigt meget hinanden,