Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kvægracerne. 243 idet de begge ere rode og temmelig langhornede. sVcegt af Devon Ko 10 1100 Pd. (500—550 Kg.) af Sussex Ko 12—1300 Pd. (600-650 KgA Fremdeles er Hereford Kvæget fra Herefordshire, Ost for Wales, en af Englands bedste Kodracer; det er lang- hornet, rodt med hvidt Hoved (med undtagelse as Orerne), hvid Kam, der undertiden fortsætter sig i en hvid Rygstribe, hvidt paa Halsens, Brystets og Bugens Underside samt paa Benene og Haledufken, og denne Tegning træffes næsten hos alle Individerne, hvilket vidner om Englændernes strenge Udvalg af Avlsdyr og om den Betydning, de med Rette lægge i, at Racerne bor have et ydre, let iøjnefaldende „Stempel", et karakteristisk Racemærke, som kan yde Garanti for, at Dyret er af „ren" Race. Herefordkvceget er i ovrigt bekendt for sin Haardforhed, hvorom dets temmelig lange Haarlag vidner, sanrt for sin Trivelighed, og særlig besidder det i fremragende Grad Evne til at udnytte Græs- markerne, selv om disses Dppighed ikke er synderlig stor det er fortrinligt „Græskvorg . Racen kan godt regnes blandt Kulturracerne. sVcegt 11—1200 Pd., (550—600 Kg.)j. Kvæget i Wales er til Dels særdeles godt Kodkvæg, dels er det ikke synderlig „forbedret", men i ovrigt kraftigt og haardfort Bjærgkvceg af temmelig blandet Pdeevne og nteb et Præg, der minder en Del om det vilde engelske Kvægs og det skotske lpojlands- kvægs. Loden er hyppig sort, og Hornene temmelig lange. Perlen blandt Kulturracerne og ben, der egentlig har bidraget til Dannelsen af alle de andre — direkte ved at benyttes som Krydsningsmateriale, indirekte ved at tjene som Forbillede — er den i de midterste, overordentlig frugtbare engelfle Grevskaber hjemme- hørende Korthornsrace. Sin Fremkomst stylder den de engelske Opdrætteres sjældne Jhcerdighed og geniale Blik for, hvad det væsentlig kommer an paa ved Udvalget af Avlsdyr, naar forst et Maal for Avlen er sat. Særlig have Brodrene Charles og Robert Colling gjort sig fortjente ved i Slutningen af forrige Aarhundrede at udvikle det i Forvejen allerede „forbedrede" Yorkshire Malkekvæg til en højt kultiveret, i fremragende Grad trivelig og tidlig moden Kodrace, hvis karakteristisk sirskaarne Kropbygmng, fint tilspidsede, korthornede Hcmed, fine Hals og Lemmer og forholdsvis let kendelige røbe, rodbrogede, rodskimlede eller hvide Lod pranger overalt, hvor Racen er repræsenteret Paa Dyrskuer i og uden for England — hvad enten det saa er Individer af ublandet Korthornsrace eller kun Blandinger, der ere fremstillede der; thi Korthornets store Be- tydning og dets Værdi som Kodrace beror ikke alene paa, at det selv afgiver et Materiale, der let og hurtigt fedes, men ogsaa, ja fornemmelig paa, at Korthornsindivider need for- bavsende Sikkerhed til Afkommet af blandet Herkomst nedarver det Anlæg til Trivelighed og tidlig Modenhed, som er Racens væsentligste Klenodie. Men samtidig arver Afkommet rigtignok en saa hoj Grad af Fordringsfuldhed, at Opdræt af Korthornskvæg og Kort- hornsblandinger kun lykkes, naar Individerne lige fra Fodselen af ernoeres ikke alene rigeligt, men ogsaa med en Fode af allerbedste Beskaffenhed, og navnlig er Anvendelse af store Mængder Mælk det meste af Kalvens 1. Leveaar saa at sige en Nødvendighed for, at Anlægget til Trivelighed skal blive udviklet. Hvor imidlertid de stedlige Forhold tillade et saa kraftigt Opdræt, og hvor Opdrætterne indse, at det kun da kan betale srg at holde Korthornskvæg, der bidrager dette ogsaa til, at Kvægbruget kan blive saa lønnende som næsten ingen andre Steder — ikke mindst hvis der kun er Tale om at benytte Kort- hornet som Krydsningsmateriale; thi ved Renavl med Korthornskvæg mærker man snart, at Individerne ere forholdsvis lidet frugtbare, og at de ikke sjælden lide af Tuberkulose; dette sidste erfarer man for ovrigt ogsaa, hvor Korthornet anvendes til Krydsning, og dette er uden Tvivl en af Grundene til, at Racer som Angus- eller Herefordkvceget mange Steder blive foretrukne. Endelig fortjener det at nævnes, at Kødkvaliteten af Korthorns- blandinger er bedre end af rent Korthorn, hvis Kod oftest er alt for overlæsset med Fedt. sBcegt af Koer i ufedet Stand 11—1300 Pd. (550 650 Kg.)j. Landmandsbogen IV.