Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 245 lille Antal Opdrættere, som saa til Gengæld, rmderststtede af særlig gunstige stedlige Forhold, sætte alt ind paa at prodUcere det bedst mulige. Kun Avlsdyr af 1ste Rang anvendes til Opretholdelsen og den videre Udvikling af Racens fremragende Standpunkt, og de benyttes saa at sige kun dertil, medens Individer af lavere Rang dels gøre Tjeneste, hvor der drives Renavl for at producere Avlsdyr til Anvendelse i Krydningsavlen, dels selv anvendes som Krydsningsmateriale. Det er et saadant Avlssystem, der er karakteriseret ved Tilstedeværelsen og Opretholdelsen af Racecentrer, samt næsten enestaaende gUnstige natnrlige Forhold og en sjælden Dygtighed hos enkelte Opdrættere, det er disse Faktorer, som have bidraget til, at England (Storbritannien) er blevet det paa fortrinlige Hnsdyrracer rigeste Land i Europa. Naar ikke desto mindre Kvægracer som Korthorns-, Angus- og Herefordkvæget ikke saaledes som Væddelsbsracen kunne kaldes Kuns tracer, da er det, fordi Kvæget, som sagt, meget nøjere end Hesten er knyttet til Land- bruget eller er et Produkt af Naturforholdene. Medens man — ganske vist ikke med lige Held — kan opdrætte Fuldblodsheste overalt, hvor Forholdene ere nogenlUnde gunstige for Husdyrhold, naar Dyrene blot Bruges til Væddelsb (eller træneres), saa er Holdet af KUlturracerne blandt Kvæget kun könnende, hvor de naturlige Forhold ere i hsjeste Grad gunstige — hvor Klimaet er nogenlimde mildt og fugtigt, samt Jordbunden frUgtbar, saaledes at man ncesten hele Aaret rundt kan fodre Dyrene delvis eller helt med Grces. II. Det syd ske Uvceg. Ved Statskonsulent Axel Appel. Naar det siges om Jyden, at han er „stærk og sej", da kan det samme med Rette siges om det jydfle Kvæg, der, trods mange Forsog paa at faa det aflsst eller „forædlet" ved Jndforsel af fremmed Kvceg, dog stadig hævder Pladsen som en selvstændig Race, der udgsr Kvægbestanden i den langt over- vejende Del af den nsrrejydfle Halvs. Det er en gammel national Race. Om dens Oprindelse vide vi intet og derfor ej heller, hvor vidt der er Fælles- stab i Afstamningen mellem det jydste Kvæg, det hollandfle Kvæg og Bretagne- kvæget, hvad Loden kunde tyde stcerkt hen paa, ligesom Bretagnekvæget ogsaa angaaende Bygningen i flere Retninger har en Del tilfælles med det jydfle Kvæg. Kun undtagelsesvis findes der nu jydst Kvæg uden for Nørrejylland, tidligere har det haft en større Udbredelse. I Sønderjylland, saaledes t. Eks. i Egnen mellem Haders- lev og Ribe, var Kvæget til over Midten af dette Aarhundrede for en stor Del sortbroget, og i forrige Aarhundrede fandtes der paa Sønderjyllands Vestkyst (Tonder-Ballumegnen) sortbroget (jydst) Kvceg, der dog tidligt blev fortrængt af det røbe, det saakaldte „Ballum- kvæg". Paa Fyen har der i forrige Aarhundrede (for Kvægpestens Tid) været meget sort- og graabroget Kvæg. — I dette Aarhundrede er der nu og da indfort jydfl