Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

246 ; Kvæget. Kvæg til £5ente, uden at dette dog har faaet nogen blivende Betydning for Dernes Kvæg- avl, der nu i sin store Almindelighed har Udviklingen af det rode danfte Kvceg som Formaal. Den jydste Kvægrace har alt fra gammel Tid af haft et særdeles godt Lov paa sig baade herhjemme og hos de af vore Naboer, der tobte vore jydste Stude og Kvier. Den roses især for sin Trivelighed, Nojsomhed og Haard- fsrhed og for sit velsmagende, modne og i fed Tilstand „marmorerede" og saftfUlde Ksd, og samtidig gav den et jævnt godt Mælkeudbytte. St. St. Blicher skriver i Viborg Amts Bestridelse for 1839: „Hollændere og Hol- stenere have længe før vi selv kendt vor jydste Kvægraces ejendommelige Fortrin, og det er forst, efter at vi have begyndt at krydse den med fremmede, at vi ere blevne opmcerk- Fig. 101. Jydsk Tyr af Malkerace Elkjær II. fra Sdr. Elkjcer. somme paa det hensigtslose — for ikke rent ud at sige stadelige — i saadan Forplumring af vor egen æble Stamme, der forener Mcelkerighed, Nemhed til Fedning med Nojsomhed og Haardforhed." Den Ros, der saaledes var bleven det jydfle Kvæg til Del, var sikkert ikke overdreven, men den bsr dog, navnlig for dette Aarhllndredes Ved- kommende, ikke tages som aldeles Ubetinget. At der var Trang til en For- bedring eller, som man udtrykte sig, en „Forædling" af det jydste Kvceg, derom vidnede adstilligt, men om Maaden, hvorpaa en saadan burde iværk- sættes, var man uenig. Medens nogle ansaa det jydfle Kvægs Forbedring „i sig selv" (kyndigt Udvalg af Tillægsdyr i Forbindelse med bedre Opdræt og Ernæring) for at være Vejen til Fremgang, mente andre, at „Forædlingen" flulde fle gennem „fremmed Kvæg". Og den sidste Anstuelse vandt, om just ikke den almindelige Opdrætters Tilslutning, saa dog TilslUtning fra en Del