Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvægracerne.
247
af de ledende Mænds Side, ligesom den ogsaa ststtedes fra Regeringens
Side*), og den gjorde sig derfor en rum Tid stærkt gældende.
I den forste Tredjedel af dette Aarhundrede, særlig i 20rne, indfortes der til
Jylland i „Forcedlingsojemed" en Del Svejtser- og Tyrolerkvcrg foruden noget
holstensk Marskkvæg. Dette slog dog ikke an; vel var det fremmede Kvæg i visse
Henseender det jydfle overlegent, men det stillede større Fordringer til Underhold, end der
svarede til, hvad man kunde yde. Resultatet var i Korthed Fremkomsten af en Del
Blandingsformer, hvoraf en stor Del uheldige, paa den jydske Races Bekostning. — Vi
have endnu i Jylland en Del Koer med blaarygget Lod, hvilke sandsynligvis ere
Svejtsernes Efterkommere. — Det stod samtidig kun daarligt til med Udvalget af Avls-
dyr, navnlig for Tyrenes Vedkommende, og man tog ikke i Betænkning at bortsælge de
bedste Dyr, hvorfor ogsaa den jydfle Kvægrace i 30rne, efter de gamle Beretninger at
domme, var i stærk Forfald. Dette kaldte de landøkonomiske Forfattere frem til at slaa
Fig. 102. Jydsk Tyr af Malkerace Vildmand fra Udbygaard.
et Slag for det jydske Kvæg og dettes Forædling „i sig selv", hvad blandt andet oven-
staaende Udtalelse af Blicher jo tydeligt nok vidner om. Ogsaa blandt Landmændene
blev der slaaet til Lyd for samme Tanke, saaledes ved de to forste Landmandsforsamlinger
i Randers og Odense 1845 og 1846. Men det forte ikke ret til Handling. Derimod
blev Indførsel af og Krydsning med fremmede Kvægracer begunstiget fra Statens
Side, selvfølgelig i den bedste Mening, men til stor Skade for den jydske Kvægavl. Det
er nu ikke længere Svejtserne, man forsoger. Man gaar til Skotland. 1840 kommer
der Ayrshirekvceg til Mattrup og Hanstedgaard (ved Horsens), og dette Kvæg faar
nu geintem en Aarrække slet ikke saa lille Udbredelse og særlig i Skanderborg Amt, hvor
det endnu ingenlunde er sjældent at træffe Individer, der baade i Aftegn og Præg robe
Ayrshireblodet, selv om Farven er bleven sort og hvid. Ogsaa Gallowaykvæget har
man forsogt. I 1852 indfortes til Ringkjobing Amt en Galloway-Tyr. Dens Afkom
*) Staten oprettede 1804 en Stambesætning af Svejtserkvccg paa Gaarden Faurhvlm
(under Frederiksborg).