Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kvægracerne. 247 af de ledende Mænds Side, ligesom den ogsaa ststtedes fra Regeringens Side*), og den gjorde sig derfor en rum Tid stærkt gældende. I den forste Tredjedel af dette Aarhundrede, særlig i 20rne, indfortes der til Jylland i „Forcedlingsojemed" en Del Svejtser- og Tyrolerkvcrg foruden noget holstensk Marskkvæg. Dette slog dog ikke an; vel var det fremmede Kvæg i visse Henseender det jydfle overlegent, men det stillede større Fordringer til Underhold, end der svarede til, hvad man kunde yde. Resultatet var i Korthed Fremkomsten af en Del Blandingsformer, hvoraf en stor Del uheldige, paa den jydske Races Bekostning. — Vi have endnu i Jylland en Del Koer med blaarygget Lod, hvilke sandsynligvis ere Svejtsernes Efterkommere. — Det stod samtidig kun daarligt til med Udvalget af Avls- dyr, navnlig for Tyrenes Vedkommende, og man tog ikke i Betænkning at bortsælge de bedste Dyr, hvorfor ogsaa den jydfle Kvægrace i 30rne, efter de gamle Beretninger at domme, var i stærk Forfald. Dette kaldte de landøkonomiske Forfattere frem til at slaa Fig. 102. Jydsk Tyr af Malkerace Vildmand fra Udbygaard. et Slag for det jydske Kvæg og dettes Forædling „i sig selv", hvad blandt andet oven- staaende Udtalelse af Blicher jo tydeligt nok vidner om. Ogsaa blandt Landmændene blev der slaaet til Lyd for samme Tanke, saaledes ved de to forste Landmandsforsamlinger i Randers og Odense 1845 og 1846. Men det forte ikke ret til Handling. Derimod blev Indførsel af og Krydsning med fremmede Kvægracer begunstiget fra Statens Side, selvfølgelig i den bedste Mening, men til stor Skade for den jydske Kvægavl. Det er nu ikke længere Svejtserne, man forsoger. Man gaar til Skotland. 1840 kommer der Ayrshirekvceg til Mattrup og Hanstedgaard (ved Horsens), og dette Kvæg faar nu geintem en Aarrække slet ikke saa lille Udbredelse og særlig i Skanderborg Amt, hvor det endnu ingenlunde er sjældent at træffe Individer, der baade i Aftegn og Præg robe Ayrshireblodet, selv om Farven er bleven sort og hvid. Ogsaa Gallowaykvæget har man forsogt. I 1852 indfortes til Ringkjobing Amt en Galloway-Tyr. Dens Afkom *) Staten oprettede 1804 en Stambesætning af Svejtserkvccg paa Gaarden Faurhvlm (under Frederiksborg).