Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Kvæget.
er godt kendeligt endnu paa sine Steder (t. Eks. Lemvigegnen) inden for Amtets Grænser.
Det bor ogsaa nævnes, at vi have forsøgt os med hollandsk Kvæg i 60erne og senere
med ostfrisisk, men mellem dette sidste og det jydfle Kvæg har der ikke fundet nogen
Krydsning Sted af Betydning. Sidst, men ikke mindst, have vi Korthornskvæget,
der allerede begyndte at gøre sig gældende som „Forcedlingsemne" i 50erne, altsaa en
god Tid før Ayrshirekvæget havde udspillet sine bedste Trumfer. Her er imidlertid ikke
Stedet til at gøre Rede for Kvægavlen i Jylland i sin Almindelighed; det skal blot paa dette
Sted tilføjes, at der i det sydlige og sydøstlige Jylland i de sidste 10 Aar er indfort en
Mængde rodt dansk Kvæg, og at dette har erobret ret betydeligt Terrain, ikke paa
den jydske Kvægraces, men paa Blandingskvoegets Bekostning.
Blandt de landokonomifle Foreninger, der tidligst virkede for „den ægte, gode, jydske
Kvægraces Vedligeholdelse og Forædling", flal særlig nævnes Randers Amts Hus-
holdningsselskab, men som Sagerne den Gang stod, battede det alt for lidt.
Fig. 103. Jydsk Ko af Malkerace Nr. 4 fra Sdr. Elkjær.
Ved Landmandsforsamlingen i Aalborg 1856*) drog Sporgsmaalet om det jydfle
Kvæg kontra Krydsningerne atter Opmærksomheden stærkt til sig. Meningerne vare meget
delte; de første glimrende Krydsningsprodukter lagde et stort Lod i Vægtfiaalen til For-
del for det fremmede Kvæg. Det er egentlig forst op i 60erne, at det kan siges, at Er-
kendelsen af „at man var bedre tjent med Bibeholdelsen af den jydfle Kvægstamme end
med at anvende fremmede (engelste) Kvægracer" flog saa stærkt igennem, at den senere
affødte en kraftigere Bestræbelse for at beholde og forbedre det jydske Kvæg, en
Bestræbelse, der siden har holdt sig og er tiltagen i Styrke lige op til Dato. Hermed
var dog ingenlunde Indblandingen af og Krydsningen med fremmede Kvægracer forbi.
Tværtimod! I 60erne og særlig**) 70erne faar Korthornskvceget ret Vind i Sejlene;
*) Prof. Prosch var her som altid en varm Forkæmper for det jydfle Kvæg.
**) Antal Korthornstyre i Jylland i 1866 — 62, 1871 — 140, 1876 — 479, 1881
584, 1888 — 554.