Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
248 Kvæget. er godt kendeligt endnu paa sine Steder (t. Eks. Lemvigegnen) inden for Amtets Grænser. Det bor ogsaa nævnes, at vi have forsøgt os med hollandsk Kvæg i 60erne og senere med ostfrisisk, men mellem dette sidste og det jydfle Kvæg har der ikke fundet nogen Krydsning Sted af Betydning. Sidst, men ikke mindst, have vi Korthornskvæget, der allerede begyndte at gøre sig gældende som „Forcedlingsemne" i 50erne, altsaa en god Tid før Ayrshirekvæget havde udspillet sine bedste Trumfer. Her er imidlertid ikke Stedet til at gøre Rede for Kvægavlen i Jylland i sin Almindelighed; det skal blot paa dette Sted tilføjes, at der i det sydlige og sydøstlige Jylland i de sidste 10 Aar er indfort en Mængde rodt dansk Kvæg, og at dette har erobret ret betydeligt Terrain, ikke paa den jydske Kvægraces, men paa Blandingskvoegets Bekostning. Blandt de landokonomifle Foreninger, der tidligst virkede for „den ægte, gode, jydske Kvægraces Vedligeholdelse og Forædling", flal særlig nævnes Randers Amts Hus- holdningsselskab, men som Sagerne den Gang stod, battede det alt for lidt. Fig. 103. Jydsk Ko af Malkerace Nr. 4 fra Sdr. Elkjær. Ved Landmandsforsamlingen i Aalborg 1856*) drog Sporgsmaalet om det jydfle Kvæg kontra Krydsningerne atter Opmærksomheden stærkt til sig. Meningerne vare meget delte; de første glimrende Krydsningsprodukter lagde et stort Lod i Vægtfiaalen til For- del for det fremmede Kvæg. Det er egentlig forst op i 60erne, at det kan siges, at Er- kendelsen af „at man var bedre tjent med Bibeholdelsen af den jydfle Kvægstamme end med at anvende fremmede (engelste) Kvægracer" flog saa stærkt igennem, at den senere affødte en kraftigere Bestræbelse for at beholde og forbedre det jydske Kvæg, en Bestræbelse, der siden har holdt sig og er tiltagen i Styrke lige op til Dato. Hermed var dog ingenlunde Indblandingen af og Krydsningen med fremmede Kvægracer forbi. Tværtimod! I 60erne og særlig**) 70erne faar Korthornskvceget ret Vind i Sejlene; *) Prof. Prosch var her som altid en varm Forkæmper for det jydfle Kvæg. **) Antal Korthornstyre i Jylland i 1866 — 62, 1871 — 140, 1876 — 479, 1881 584, 1888 — 554.