Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægracerne. 251 (enkelt) Maal at forfølge, vg hvor Opdræt og Fedning af Stude har været en Hovedfaktor i Kvægholdet, begunstiget af Naturforhold og Befolkningens nedarvede Handelslyst og Handelstalent, der er denne Udvikling langt ringere, men den er dog kendelig. Det jydske Kvæg er saaledes i sin Helhed paavirket af Mælkeridriftens stærke Opsving om end i hsjst forskellig Grad, eftersom Mcelkeridriften har været det hovedbestemmende for Kvægholdet eller ikke, og eftersom man gennem Udvalg af Avlsdyr har arbejdet mere eller mindre efter bevidste og rationelle Principper. Paa Grund af de hsjst forskellige lokale Forhold (Klima, Jordbund, Pleje) og de forskellige Formaal med Kvægholdet falder det jydfle Kvæg, men uden starpe Grænser, i 2 Typer eller Grupper: Paa den ene Side det mere Udprægede og udviklede Malkekvæg paa øst- kysten og til Dels i Midtjylland og paa den anden Side det jydfle Kvæg, Fig. 106. Jydsk Tyr af Kodrace So IV.*) fra So paa Mors. der dels benævnes „Kodkvæg", dels „det mere tætte Kvæg", hvor „Form og Fylde" af Hensyn til „Studen" har været sat i forste Række, og hvor Malkeevnen derfor er langt mindre fremtrædende og langt mindre sikker, i det vest-nordvestlige Jylland — særlig Thy, Mors og Salling. At udvikle det jydfle Kvæg til egentligt Ksdkvceg (med Korthornet som Monster- form) er for Tiden ikke Genstand for jydsie Opdrætteres Bestræbelser. Den jydske Ko er nu som for et velproportioneret, kraftig bygget Dyr, der nærmest maa betegnes som værende af Middelstørrelse, vægtig i Forhold til sin Hojde og nærmest at kalde lavbenet. Der er i dens hele Udseende (Habitus) noget tilforladeligt, noget solidt, som ikke lader sig beskrive. Se en vel udviklet, vel holdt *) Paa Grund af at Tyrens Hoved paa det til Reproduktion benyttede Fotografi var utydeligt, er Ligheden af denne Legemsdel ikke fuldstændig nojagtig.