Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

252 Kvceget. udgaaede fra denne gode og — Dette skattede har kun jydfl Ko, og denne vil være Indbegrebet af Sundhed, Trivelighed og Soliditet, og hvilket Velvære lader den ikke til Syne i hele sin Fremtræden! Alligevel er det jydste Kvæg undergaaet en kendelig Forandring, grundet paa en mere rationel og ensidig Brug. Mens den gode, dybe og brede Form, som Jyderne med Rette have vurderet hojt, er bi- beholdt, er det noget grove og tcetsluttede i Bygningen veget for finere og cedlere Former. Bygningen er bleven mere aaben, Formerne mere mar- kerede, Horn og Lemmer ere finere, Huden er bleven tyndere, og Mælke- organerne ere blevne godt udviklede. Men denne Forandring i Bygning og Præg viser sig, som alt nævnt, i højst for- skellig Grad. Den er kun lidt kendelig hos Kvæget i det vest-nordvestlige Jylland, pletvis kendeligere i Midtjylland og mest kendelig paa Ostkysteu. „Bestlandskvceget" staar nærmest Kødtypen, det er her endnu „Studekoen", der er Idealet. I Midtjylland med et til Dels stort Opdræt gaa Bestræbelserne paa sine Steder i samme Retning, paa andre mere i Retning af Mælk, mens det paa Ostkysten eller i Dstjylland aldeles overvejende er den vel udviklede og produktive Malkeko, der er Genstand for Opdrætternes Bestræbelser gennem Avlen. Dog ogsaa her er der, naar bl. a. ses hen til Tyrene, der mode paa Statsstuerne, en Gradsforskel. Hjorring og Aarhus Amter bestræbe sig særlig paa at faa, og have allerede mange, Tyre, der forene god harmonist Bygning med et udtalt Malke- præg. I Randers og Aalborg Amter slaar man af paa Malkeprceget til Fordel for Masse og Form, hvad der i alt Fald for Tiden næppe er Grund til. Saa godt som rene „jydfle" Amter ere Hjørring, Aalborg, Randers, Aarhus og Viborg Amter (Salling har dog noget Korthorn). I Thisted Amt (Thy — særlig Sydthy — og Mors) har Korthornet stor Indflydelse, ligesaa i Ringkjobing Amt (Lemvig-Egnen), der ogsaa har lidt rodt Kvæg, medens Ribe Amt hovedsagelig har Korthorn og en Del rodt, Vejle Amt rodt Kvæg, en Del jydfl og noget Korthorn. Som en Folge af at der kun er arbejdet i et, naar Talen er om Hus- dyravl, kort Aaremaal for en rationel Udvikling af jydfl Malkekvæg, har dette Arbejde savnet „Racecentrer" at ftøtte sig til. En Del af vore ftørre Land- mænd have med Dygtighed og Opofrelse arbejdet paa Dannelsen af gode konstante Malkekvcegstammer, et Arbejde, der allerede har vist sig held- bringende for den jydfle Kvægavl, og forhaabentlig vil vise sig at blive det endnu mere i Fremtiden. Navne som: Rosvang, Birkelse, Holboekgaard, Sdr. Elkjær, Borup- gaard, Rydhauge og Langholt ville være uadflilleligt og fortjenstfuldt knyttede til det jydfle Malkekvægs Historie. S. Elkjcer-Stammen er den af de nævnte, der har leveret de fleste Avlsdyr (Tyre), og har derigennem hidtil haft den storste Indflydelse paa den almindelige Avl. Tage vi de mindre Kvæghold, da have, blandt andre, Navne som Krogsager og Herskind en god Klang, ikke at tale om Trceholtstammen i Vendsyssel, hvis Betydning for Kvægavlen i Hjorring Amt ved de Tyre har været og er den Dag i Dag meget stor. Det bør tilføjes paa dette Sted, at af det jydske Kvægs Egenskaber skyldes ikke en det indforte, fremmede Kvæg, gjort det jydske Kvceg Skade og gør saa den Dag i Dag. Størrelsen af den jydske Ko varierer ikke lidt, alt efter Ernceringsforholdene (Jordens naturlige Frugtbarhed, Rogt, Brug o. f. ti.) Gennemgaaende bliver Vestlands- kvæget (fra Mors, Salling og Thy) nok det vægtigste; det mindste maa soges i Midt- jyllands magre Egne. Herimellem staar det meste af Kvæget paa Ostkysten. Desværre